“Pop Goes My Heart!” Hugh Grant og Drew Barrymore møder hinanden og skriver en schlager mens de bliver forelskede, slut prut finale. Music and Lyrics er en solid kærlighedskomedie til alle tøserne, der kan identificere sig med unge Drew og falde for gamle Hugh. Vi andre skal kigge lidt langt efter de morsomme momenter, selv om den amerikanske musikbranche får et hak i tuden. Og så kan Hugh Grant faktisk synge – soundtracket hiver velfortjent filmen op på over middel.
Hen imod slutningen i Music and Lyrics bliver unge Sophie (Drew Barrymore) belært af den ældre Alex Fletcher (Hugh Grant) om at livet ikke er eventyr – det har han nemlig selv erfaret efter bruddet med popduoen PoP, der efterlod hans karriere i ruiner og partneren succesfuld superstjerne. Hvem sagde Wham!? Alex Fletcher er nu er nødsaget til at fortsætte sin fine livsstil med småjobs på bondejokkekræmmermarkeder og i tv-realityshows som Battle of the 80s Has-Beens, hvor sidste århundredes popstjerner bokser sig til muligheden for comeback!
Men så går det jo hverken værre eller bedre: Alex Fletcher tager fejl! Livet er et eventyr, hvor en gammel popsnedker kan finde sammen med en simpel universitets-dropout og skrive et kæmpe hit til en superstjernediva modelleret i bedste Britney/Shakira/Madonna/pseudo-Buddha/softcore-porno-stil. Og så bliver sangskriverparret oven i købet forelskede. Sådan er det i Music and Lyrics, for her har vi at gøre med en helstøbt kærlighedskomedie af den slags der tidligere havde Meg Ryan eller Julia Roberts på rollelisten over for Tom Hanks eller Richard Gere. Det er i denne Askepot-genre, at en gadeluder kan finde en millionær, eller en økologisk, venstreorienteret boghandler kan falde for den administrerende chef for Bog & Idé, og begge par leve lykkeligt til deres dages ende.
Hugh and Drew
Music and Lyrics er på den måde en solid og sød standard-kærlighedskomedie, der opgraderer Drew Barrymore til en ny Meg Ryan, mens Hugh Grant spiller… nåja, Hugh Grant i en lidt ældre version end vi så ham i Fire bryllupper og en begravelse. Han er stadig den her charmerende, småforvirrede britiske gentleman der kan slippe af sted med sine elskelige spydigheder, ironi og særheder.
Det vigtigste i filmen er, at få de to skuespillere til at fungere og spille sammen, så man tror på det. Dette mål opfyldes især i filmens anden halvdel, selv om Hugh Grant får lov til at overspille med rullende øjne og hængende mundviger. Drew Barrymore er sød men er i starten ikke Meg Ryan-sød/forvirret nok – måske fordi hun (altså Drew) er en bedre skuespiller og kan spille mere nuanceret, end der er behov for her.
Det er også en svær opgave, som manuskriptforfatter-og-instruktør Marc Lawrence stiller sine hovedroller – første halvdel af filmen handler primært om at få skrevet en popsang omkring et flygel i noget der ligner en etværelses-ungkarlelejlighed med altan. Det giver ikke særlig stor filmisk dynamik, men reducerer Music and Lyrics til filmet teater, hvor det store point of no return er, at Drew Barrymore skubber en lænestol tættere på Hugh Grants flygel, hvilket gør ham så perpleks, at han også må skubbe sit flygel rundt. Og så skriver de hittet, og det bliver accepteret af multimillionær-popdivaen Cora, og så er der stadig 40-50 minutter tilbage til at etablere lidt skærmydsler. Men i hovedparten af filmen kræves der enormt meget af Hugh og Drew, så man (som u-tøset seer i hvert fald) sidder og glæder sig til, at de sporadiske bipersoner kommer ind igen og laver lidt fis og ballade.
Musikbranchen
For at opsummere: Music and Lyrics er en standard kærlighedskomedie, hvor en mand og en kvinde bliver forelskede og danner par. Men så har denne film alligevel en ekstra triumf at byde på: Musik.
Først og fremmest er musikken en del af komikken: Der langes flere gange ud efter amerikanske popdivaer – Cora præsenteres som en pseudo-religiøs teenager, der primært er interesseret i at fornøje sine fans med en svedig, sexet dans i nærmest ikkeeksisterende outfit og slå Shakira på top-10. Musikindustrien drilles også kærligt i form af klip fra pladeindspilninger og sceneoptrædener, hvor filmen tydeligvis plagierer / refererer til popsange med Britney Spears, Madonna, George Michael osv. Især 80er-hittene med Hugh Grant som forsanger er ramt på kornet og viser, hvor bundnaiv og grim tiden og stilen var dengang. Og så kan Hugh Grant jo faktisk synge, så det lyder helt autentisk!
Der er desuden mange referencer til eksisterende solister og bands og eks-popstjerner, der prøver at gøre comeback ved at genforene sig – men også til Frankie Goes to Hollywood, Adam Ant og Debbie Gibson, der er blandt deltagerne i Battle of the 80s Has-Beens. Det er ikke den store satire-ragekniv Marc Lawrence har fremme, men det ville også passe meget dårligt til denne type feel-good-film.
Soundtracket er rigtig godt og akkompagnerer filmen på bedste vis. Man behøver ikke være kæmpe fan af Music and Lyrics for at kunne lide de 80er-inspirerede Alex Fletcher-sange og styrte ud og købe dem på nettet efter filmen. Sådan som jeg gjorde…
······
Music and Lyrics (da. Et sikkert hit)
Instruktion: Marc Lawrence
Medvirkende: Hugh Grant, Drew Barrymore, Brad Garrett m.fl.
Castle Rock Entertainment, 2007
Spilletid: Ca. 100 minutter
Dansk dvd-distribution: Warner Bros.
Hen imod slutningen i Music and Lyrics bliver unge Sophie (Drew Barrymore) belært af den ældre Alex Fletcher (Hugh Grant) om at livet ikke er eventyr – det har han nemlig selv erfaret efter bruddet med popduoen PoP, der efterlod hans karriere i ruiner og partneren succesfuld superstjerne. Hvem sagde Wham!? Alex Fletcher er nu er nødsaget til at fortsætte sin fine livsstil med småjobs på bondejokkekræmmermarkeder og i tv-realityshows som Battle of the 80s Has-Beens, hvor sidste århundredes popstjerner bokser sig til muligheden for comeback!
Men så går det jo hverken værre eller bedre: Alex Fletcher tager fejl! Livet er et eventyr, hvor en gammel popsnedker kan finde sammen med en simpel universitets-dropout og skrive et kæmpe hit til en superstjernediva modelleret i bedste Britney/Shakira/Madonna/pseudo-Buddha/softcore-porno-stil. Og så bliver sangskriverparret oven i købet forelskede. Sådan er det i Music and Lyrics, for her har vi at gøre med en helstøbt kærlighedskomedie af den slags der tidligere havde Meg Ryan eller Julia Roberts på rollelisten over for Tom Hanks eller Richard Gere. Det er i denne Askepot-genre, at en gadeluder kan finde en millionær, eller en økologisk, venstreorienteret boghandler kan falde for den administrerende chef for Bog & Idé, og begge par leve lykkeligt til deres dages ende.
Hugh and Drew
Music and Lyrics er på den måde en solid og sød standard-kærlighedskomedie, der opgraderer Drew Barrymore til en ny Meg Ryan, mens Hugh Grant spiller… nåja, Hugh Grant i en lidt ældre version end vi så ham i Fire bryllupper og en begravelse. Han er stadig den her charmerende, småforvirrede britiske gentleman der kan slippe af sted med sine elskelige spydigheder, ironi og særheder.
Det vigtigste i filmen er, at få de to skuespillere til at fungere og spille sammen, så man tror på det. Dette mål opfyldes især i filmens anden halvdel, selv om Hugh Grant får lov til at overspille med rullende øjne og hængende mundviger. Drew Barrymore er sød men er i starten ikke Meg Ryan-sød/forvirret nok – måske fordi hun (altså Drew) er en bedre skuespiller og kan spille mere nuanceret, end der er behov for her.
Det er også en svær opgave, som manuskriptforfatter-og-instruktør Marc Lawrence stiller sine hovedroller – første halvdel af filmen handler primært om at få skrevet en popsang omkring et flygel i noget der ligner en etværelses-ungkarlelejlighed med altan. Det giver ikke særlig stor filmisk dynamik, men reducerer Music and Lyrics til filmet teater, hvor det store point of no return er, at Drew Barrymore skubber en lænestol tættere på Hugh Grants flygel, hvilket gør ham så perpleks, at han også må skubbe sit flygel rundt. Og så skriver de hittet, og det bliver accepteret af multimillionær-popdivaen Cora, og så er der stadig 40-50 minutter tilbage til at etablere lidt skærmydsler. Men i hovedparten af filmen kræves der enormt meget af Hugh og Drew, så man (som u-tøset seer i hvert fald) sidder og glæder sig til, at de sporadiske bipersoner kommer ind igen og laver lidt fis og ballade.
Musikbranchen
For at opsummere: Music and Lyrics er en standard kærlighedskomedie, hvor en mand og en kvinde bliver forelskede og danner par. Men så har denne film alligevel en ekstra triumf at byde på: Musik.
Først og fremmest er musikken en del af komikken: Der langes flere gange ud efter amerikanske popdivaer – Cora præsenteres som en pseudo-religiøs teenager, der primært er interesseret i at fornøje sine fans med en svedig, sexet dans i nærmest ikkeeksisterende outfit og slå Shakira på top-10. Musikindustrien drilles også kærligt i form af klip fra pladeindspilninger og sceneoptrædener, hvor filmen tydeligvis plagierer / refererer til popsange med Britney Spears, Madonna, George Michael osv. Især 80er-hittene med Hugh Grant som forsanger er ramt på kornet og viser, hvor bundnaiv og grim tiden og stilen var dengang. Og så kan Hugh Grant jo faktisk synge, så det lyder helt autentisk!
Der er desuden mange referencer til eksisterende solister og bands og eks-popstjerner, der prøver at gøre comeback ved at genforene sig – men også til Frankie Goes to Hollywood, Adam Ant og Debbie Gibson, der er blandt deltagerne i Battle of the 80s Has-Beens. Det er ikke den store satire-ragekniv Marc Lawrence har fremme, men det ville også passe meget dårligt til denne type feel-good-film.
Soundtracket er rigtig godt og akkompagnerer filmen på bedste vis. Man behøver ikke være kæmpe fan af Music and Lyrics for at kunne lide de 80er-inspirerede Alex Fletcher-sange og styrte ud og købe dem på nettet efter filmen. Sådan som jeg gjorde…
······
Music and Lyrics (da. Et sikkert hit)
Instruktion: Marc Lawrence
Medvirkende: Hugh Grant, Drew Barrymore, Brad Garrett m.fl.
Castle Rock Entertainment, 2007
Spilletid: Ca. 100 minutter
Dansk dvd-distribution: Warner Bros.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar