D’oh! Efter 20 års tv-tegnefilm kom endelig den store biograffilm om de gule Springfield-borgere. Homer og Bart er i spidsen for løjerne i Simpsons-filmen der sætter miljøet på programmet. Der sendes også et par spidse stikpiller af sted mod den amerikanske regering og dens håndtering af katastrofer indenrigs og udenrigs. Alligevel bliver det hele en lille smule mere mat og pænt, og tv-seriens skarpe satire bredes ikke ordentligt ud til det store lærred.
Mandag aften er Malene og jeg i biografen sammen med Michael, Malenes storebror. Fisketorvet kører tilsyneladende indtil flere sneak previews på den nye The Simpsons Movie for deres faste kunder, så det er Michael, vi takker for billetterne til den absolut fyldte sal 1 kl. 19:00. Og det er her Simpsons-biograffilmen først og fremmest skiller sig ud fra Simpsons-tv-serien: Det at se en rigtig sjov film sammen med 750 andre fans (for det må de jo være, når de indløser billet fem dage inden den officielle premiere), der griner og hujer og klapper, skaber den fedeste stemning, som sofaneseren derhjemme ikke kan hamle op med. Overhovedet.
Derudover leverer biograffilmen alt det, som vi fans forventer os af The Simpsons. De mange bifigurer kigger forbi og siger hej, og Homer og Bart er selvfølgelig i centrum af begivenhederne og får henholdsvis de fysiske katastrofer til at udfolde sig og italesætter de indre konflikter. For Homers vedkommende handler det om at hælde en kæmpe gylletank i et fredet sø; samtidig indser Bart (for første gang i 20 år), at han har behov for en mere omsorgsfuld far i form af Ned Flanders.
Det afstedkommer som vi er vant til en lind strøm af gags og jokes, der – kombineret med en befriende kort spilletid på knapt 90 minutter – får filmen til at flyve af sted. Vi får med andre ord alt det gode fra tv-serien The Simpsons smidt op på et stort lærred og med god lyd og en billetpris på kr. 75,- Det er da også lige i Simpsons-stilen, at Homer i starten brokker sig over at han er blevet slæbt med i biografen for at se en Itchy & Scratchy-film, når de kan se katten og musen fuldstændig gratis derhjemme. Herefter peger han ud på os publikummer og siger grinende, at vi er dog de største idioter!
Som et dobbeltafsnit
Der er meget at grine af i The Simpsons Movie, men der er egentlig ikke mere end i et okay dobbeltafsnit af tv-serien. Der er faktisk (som Homer så rigtigt udbasunerer) ikke noget ekstra, som man ikke får derhjemme på 3+ eller på de mange dvd-samlinger – der er ikke noget som hæver filmen op på et højere niveau og imponerer vildt og voldsomt. Jeg vil tro, at de virkeligt hardcore Simpsons-fans vil blive en smule skuffede over netop denne mangel på nytænkning.
Men det er selvfølgelig også svært, når serien allerede har kørt i 20 år og forfatterne har skrevet episoder til 18 fulde sæsoner – mange af de ideer som man kunne / burde have reserveret til en biograffilm er allerede brugt. Vi har fået familien Simpson i 3D; vi har fået den Robert Altmanske udgave (i den herlige multiplot-episode “22 stories from Springfield”); og vi har allerede set og hørt et væld af gæsteoptrædener fra kendisser verden over. Det er svært at slå det og komme op med nye ideer til en film, men det kan undre, at Matt Groening & co. alligevel ikke har vovet forsøget og gjort noget virkeligt anderledes.
I denne film er gæstelisten så vidt jeg kunne se og høre begrænset til Greenday og Tom Hanks – og det er lidt kedeligt. CGI-effekterne er begrænset til at lette 2D-animationsarbejdet og gøre tegnefilmsformen mere elegant end vi er vant til på tv: Vi får nogle fede kamerature bl.a. gennem pøblen af vrede fakkelbærende Springfield-borgere, der vil Homer til livs, men læg også mærke til animationen af Homers gylletank og Simpson-husets destruktion, som er optimeret med computerhjælp.
Fortælling & tempo
Selv om der ikke er tale om den mest opsigtsvækkende historie eller nytænkende stil, så hænger plottet i The Simpsons Movie udmærket sammen. Filmen er både sjov og spændende med god brug af set up—pay off i form af scener der sker to gange. F.eks. leverer Homer alle tiders moraliserende replik til Marge om, at der kommer en tid i ethvert ægteskab, hvor man bare har brug for, at konen blindt støtter én og har tillid til, at man gør det rigtige; da Marge senere med bedende øjne siger præcis de samme ord, blinker Homer bare og siger storskrydende: Sikke en gang ævl!
Jeg savner dog en bedre timing i filmen sammenlignet med tv-serien. Biografversionen føles sine steder ikke lang, men langsommelig i sin levering af punchlines. Der klippes ikke nær så hurtigt mellem scener og jokes som i de bedste tv-episoder, og man fornemmer at Matt Groening & co. gerne vil ramme bredere end de faste Simpsons-seere. Det er synd, fordi en af ting, der netop gør tv-serien anderledes og overrumplende, er tempoet og de mange referencer, der spyes ud på 22 minutter.
Indledningssekvensen med Itchy & Scratchy føles eksempelvis alenlang og uden den skarphed, som vi kender fra tv-skærmen. Lige sådan med sidehistorien om Lisa og hendes kæresterier med den irske knægt Colin, som ærligt talt ligner noget, der lige er copy-pastet ind i sidste sekund og uden forbindelse til hovedhistorien om Homer og Bart.
Og så en MEGASPOILER og plothul: Og hvorfor pokker graver de sig ikke bare ud????
······
The Simpsons Movie
Instruktion: David Silverman
Medvirkende: Dan Castellaneta, Julie Kavner, Nancy Cartwright m.fl.
20th Century Fox, 2007
Spilletid: Ca. 87 minutter
Dansk biografdistribution: SF Film
Dansk biografpremiere: 3. august 2007
Mandag aften er Malene og jeg i biografen sammen med Michael, Malenes storebror. Fisketorvet kører tilsyneladende indtil flere sneak previews på den nye The Simpsons Movie for deres faste kunder, så det er Michael, vi takker for billetterne til den absolut fyldte sal 1 kl. 19:00. Og det er her Simpsons-biograffilmen først og fremmest skiller sig ud fra Simpsons-tv-serien: Det at se en rigtig sjov film sammen med 750 andre fans (for det må de jo være, når de indløser billet fem dage inden den officielle premiere), der griner og hujer og klapper, skaber den fedeste stemning, som sofaneseren derhjemme ikke kan hamle op med. Overhovedet.
Derudover leverer biograffilmen alt det, som vi fans forventer os af The Simpsons. De mange bifigurer kigger forbi og siger hej, og Homer og Bart er selvfølgelig i centrum af begivenhederne og får henholdsvis de fysiske katastrofer til at udfolde sig og italesætter de indre konflikter. For Homers vedkommende handler det om at hælde en kæmpe gylletank i et fredet sø; samtidig indser Bart (for første gang i 20 år), at han har behov for en mere omsorgsfuld far i form af Ned Flanders.
Det afstedkommer som vi er vant til en lind strøm af gags og jokes, der – kombineret med en befriende kort spilletid på knapt 90 minutter – får filmen til at flyve af sted. Vi får med andre ord alt det gode fra tv-serien The Simpsons smidt op på et stort lærred og med god lyd og en billetpris på kr. 75,- Det er da også lige i Simpsons-stilen, at Homer i starten brokker sig over at han er blevet slæbt med i biografen for at se en Itchy & Scratchy-film, når de kan se katten og musen fuldstændig gratis derhjemme. Herefter peger han ud på os publikummer og siger grinende, at vi er dog de største idioter!
Som et dobbeltafsnit
Der er meget at grine af i The Simpsons Movie, men der er egentlig ikke mere end i et okay dobbeltafsnit af tv-serien. Der er faktisk (som Homer så rigtigt udbasunerer) ikke noget ekstra, som man ikke får derhjemme på 3+ eller på de mange dvd-samlinger – der er ikke noget som hæver filmen op på et højere niveau og imponerer vildt og voldsomt. Jeg vil tro, at de virkeligt hardcore Simpsons-fans vil blive en smule skuffede over netop denne mangel på nytænkning.
Men det er selvfølgelig også svært, når serien allerede har kørt i 20 år og forfatterne har skrevet episoder til 18 fulde sæsoner – mange af de ideer som man kunne / burde have reserveret til en biograffilm er allerede brugt. Vi har fået familien Simpson i 3D; vi har fået den Robert Altmanske udgave (i den herlige multiplot-episode “22 stories from Springfield”); og vi har allerede set og hørt et væld af gæsteoptrædener fra kendisser verden over. Det er svært at slå det og komme op med nye ideer til en film, men det kan undre, at Matt Groening & co. alligevel ikke har vovet forsøget og gjort noget virkeligt anderledes.
I denne film er gæstelisten så vidt jeg kunne se og høre begrænset til Greenday og Tom Hanks – og det er lidt kedeligt. CGI-effekterne er begrænset til at lette 2D-animationsarbejdet og gøre tegnefilmsformen mere elegant end vi er vant til på tv: Vi får nogle fede kamerature bl.a. gennem pøblen af vrede fakkelbærende Springfield-borgere, der vil Homer til livs, men læg også mærke til animationen af Homers gylletank og Simpson-husets destruktion, som er optimeret med computerhjælp.
Fortælling & tempo
Selv om der ikke er tale om den mest opsigtsvækkende historie eller nytænkende stil, så hænger plottet i The Simpsons Movie udmærket sammen. Filmen er både sjov og spændende med god brug af set up—pay off i form af scener der sker to gange. F.eks. leverer Homer alle tiders moraliserende replik til Marge om, at der kommer en tid i ethvert ægteskab, hvor man bare har brug for, at konen blindt støtter én og har tillid til, at man gør det rigtige; da Marge senere med bedende øjne siger præcis de samme ord, blinker Homer bare og siger storskrydende: Sikke en gang ævl!
Jeg savner dog en bedre timing i filmen sammenlignet med tv-serien. Biografversionen føles sine steder ikke lang, men langsommelig i sin levering af punchlines. Der klippes ikke nær så hurtigt mellem scener og jokes som i de bedste tv-episoder, og man fornemmer at Matt Groening & co. gerne vil ramme bredere end de faste Simpsons-seere. Det er synd, fordi en af ting, der netop gør tv-serien anderledes og overrumplende, er tempoet og de mange referencer, der spyes ud på 22 minutter.
Indledningssekvensen med Itchy & Scratchy føles eksempelvis alenlang og uden den skarphed, som vi kender fra tv-skærmen. Lige sådan med sidehistorien om Lisa og hendes kæresterier med den irske knægt Colin, som ærligt talt ligner noget, der lige er copy-pastet ind i sidste sekund og uden forbindelse til hovedhistorien om Homer og Bart.
Og så en MEGASPOILER og plothul: Og hvorfor pokker graver de sig ikke bare ud????
······
The Simpsons Movie
Instruktion: David Silverman
Medvirkende: Dan Castellaneta, Julie Kavner, Nancy Cartwright m.fl.
20th Century Fox, 2007
Spilletid: Ca. 87 minutter
Dansk biografdistribution: SF Film
Dansk biografpremiere: 3. august 2007
Ingen kommentarer:
Send en kommentar