Mission: Impossible — Rogue Nation er den femte M:I-film, og den fortsætter lige i hælene på Ghost Protocol. Den er først og fremmest en actionfilm om 54-årige Tom Cruise der råber: "Se mig! Se mig! Jeg laver mine egne stunts!" Derudover handler det om den uhyggelige terrororganisation, the Syndicate, det handler om spioner og spionage. Men dybest set er plottet rasende ligegyldigt og er udelukkende designet for at få de 7-8 actionscener — og tilhørende eksotiske locations — til at hænge nogenlunde sammen. Meget Mission: Impossible er der desværre ikke tilbage i Rogue Nation.
Mission: Impossible — Rogue Nation udkom på dansk blu-ray i stand-alone-udgave d. 3. december. Senere på måneden — d. 17. december — udkom den så også sammen med de fire andre film i serien. Der er tale om præcis de samme blu-ray-udgaver (covers, skiver, ekstramateriale, det hele) som blev udgivet i 2011. Nu har Paramount bare samlet dem med et papcover udenom — der er derfor intet unikt ved samlingen her.
Der er følgende ekstramateriale til Mission: Impossible — Rogue Nation:
Mission: Impossible — Ghost Protocol er den fjerde M:I-film i rækken og det der den der er instrueret af Brad Bird Og så er det også den der er optaget i bl.a. Dubai uden på verdens højeste bygning, Burj Khalifa. Der er masser af action, vanvittige stunts, og der er et par gode scener hvor IMF-teamet får lov til at samarbejde. Og det er cool. Men denne her gang er det også lidt mere slapstick og comic relief, hvilket faktisk sløver filmen. Det hele er noget mere fortænkt og kompliceret og knapt så smooth her i Ghost Protocol.
Mission: Impossible — Ghost Protocol blev genudgivet på blu-ray sammen med de fire andre film i serien d. 17. december. Der er tale om præcis de samme blu-ray-udgaver (covers, skiver, ekstramateriale, det hele) som blev udgivet i 2011. Nu har Paramount bare samlet dem med et papcover udenom — der er derfor intet unikt ved samlingen her.
Der er følgende ekstramateriale til Mission: Impossible — Ghost Protocol:
Mission Accepted: Heating Up in Dubai (bag-om-kameraet-featurette i De Forenede Arabiske Emirater, 17:36 min.)
Mission Accepted: Vancouver Fisticuffs (bag-om-kameraet-featurette fra studieoptagelserne i Canada, 12:01 min.)
Impossible Missions: The Sandstorm (mikrofeaturette om sandstormen i Dubai, 3:06 min.)
Impossible Missions: Props (mikrofeaturette om forskellige typer alu-kufferter, 3:07 min.)
Deleted Scenes (3 stk. med kommentarer af instruktør Brad Bird, ialt 5:12 min.)
Mission: Impossible 3 er J.J. Abrams bud på en agentfilm i terrorismens tidsalder. Der er smæk for skillingen, action, gigantiske eksplosioner og fantastiske stunts. Og så er Ethan Hunt blevet helt menenskelig igen efter John Woos 2'er. Men Mission: Impossible 3 er også noget mere tv-agtig i flere scener, den er for lang, og så er den ting som det hele handler om en fulstændig tom MacGuffin.
Mission: Impossible 3 blev genudgivet på blu-ray sammen med de fire andre film i serien d. 17. december. Der er tale om præcis de samme blu-ray-udgaver (covers, skiver, ekstramateriale, det hele) som blev udgivet i 2011. Nu har Paramount bare samlet dem med et papcover udenom — der er derfor intet unikt ved samlingen her.
Da Mission: Impossible 3 blev udgivet i 2011 var det i en 2-disc-udgave med en hel ekstra skive med ekstramaterialet. Den ekstra skive er ikke med i denne samling, kun skiven med filmen. Det er skuffende, og der er derfor kun følgende ekstramateriale til Mission: Impossible 3:
Mission: Impossible 2 er den der foregår i Australien og som har John Woo som instruktør — og den er i hvert fald noget helt andet end 1'eren. I en sådan grad at det er svært at kende Ethan Hunt-karakter. Hvor Mission: Impossible tonsede afsted, så føles John Woos 2'er dvask, sindssygt selvsmagende og regulært kedelig. Mission: Impossible 2s største problem er det tåkrummende manuskript, og at instruktøren ikke er Brian de Palma.
Mission: Impossible 2 blev genudgivet på blu-ray sammen med de fire andre film d. 17. december. Der er tale om præcis de samme blu-ray-udgaver (covers, skiver, ekstramateriale, det hele) som blev udgivet i 2011. Nu har Paramount bare samlet dem med et papcover udenom — der er derfor intet unikt ved samlingen her.
Der er følgende ekstramateriale til Mission: Impossible 2 — alt er genbrug fra tidligere dvd-udgaver og derfor i 4:3-SD, men tekstet på engelsk:
Commentary by director John Woo — som er tekstet på engelsk fordi manden ikke er den store sprogekvilibrist
Behind the Mission (mini-featurette, 14:28 min.)
Impossible Shots (bag-om-kameraet på 11 specifikke scener/optagelser, ialt 34:17 min.)
"I Disappear" (musikvideo med Metallica, 4:33 min.)
Alternate Title Sequence (den animerede titelsekvens, ikke klatrescenen, 37 sek.)
Excellence in Film (hyldest til Tom Cruise med sammenklip af hans store filmscener, 9:15 min. — findes også på Mission: Impossible-skiven)
Generation: Cruise (hyldest til Tom Cruise med sammenklip af hans store filmscener, 3:36 min. — findes også på Mission: Impossible-skiven)
Mission: Impossible er instrueret af Brian de Palma — og det kan man godt se! På den gode måde. Udover at introducere Ethan Hunt-karakteren, eksplosivt tyggegummi og de fantastiske latexmasker, så er der også masser af lækre suspense-scener, neo-noir-stemning og visuelt giallo-lir. Dette er en fantastisk start på Mission: Impossible-serien.
Mission: Impossible blev genudgivet på blu-ray sammen med de fire andre film d. 17. december. Der er tale om præcis de samme blu-ray-udgaver (covers, skiver, ekstramateriale, det hele) som blev udgivet i 2011. Nu har Paramount bare samlet dem med et papcover udenom — der er derfor intet unikt ved samlingen her.
Der er følgende ekstramateriale til Mission: Impossible — alt er genbrug fra tidligere dvd-udgaver og derfor i SD, men tekstet på dansk:
Mission: Remarkable — 40 years of creating the impossible (mini-featurette der skøjter hurtigt igennem serien med afstikkere til den gamble tv-serie, 11:26 min.)
Mission: Explosive Exploits (mikrofeaturette om Tom Cruises stunts, 5:09 min.)
Mission: Spies Among Us (mikrofeaturette om CIA og IMF, 8:40 min.)
Mission: Catching the Train (mikrofeaturette om klimaksscenen, 2:39 min.)
Mission: International Spy Museum (mikrofeaturette om virkelighedens spioner, 6:31 min.)
Mission: Agent Dossiers (tekster om syv agenter, men ikke Jean Renos karakter!)
Excellence in Film (hyldest til Tom Cruise med sammenklip af hans store filmscener, 9:15 min.)
Generation Cruise (hyldest til Tom Cruise med sammenklip af hans store filmscener, 3:36 min.)
Fantastic Four er muligvis den værste superheltefilm de sidste 5 år. Den handler om elastikmanden, flammemanden, stenmaden og pigen der kan blive usynlig — Fantastic Four er deres origin-historie og ikke mere. Overhovedet. Og det er bragende kedeligt, uopfindsomt og slapt skrevet uden én eneste reel pointe. Fantastic Four mangler humor og glimt i øjet, den mangler saft og kraft. Der er en superheltekamp til sidst mod selveste Dr. Doom, men han nedlægges med et par knytnæveslag i ansigtet. Det er gudsjammerligt ringe!
Fantastic Four udkommer på dansk blu-ray fra 20th Century Fox d. 10. december. Der er følgende ekstramateriale på skiven:
Inderst inde er en fuldstændig fantastisk Pixar-film, der fungerer som en børnevenlig udgave af Inception — bare 1000 gange bedre, og 1000 gange mere vedkommende. Det er gakket og sjovt, spændende og uhyggeligt, og hele vejen igennem dybt rørende, når vi tager på tur med Rileys følelser igennem hendes hjerne, minder og underbevidsthed. Det burde falde pladask til jorden — så komplekst og nonsensagtigt er det, men Inderst inde er uden sammenligning den bedste animationsfilm i 2015.
Inderst inde udkom på dansk blu-ray fra Disney d. 30. november. Der er følgende fine ekstramateriale på skiven — kortfilmene er med både dansk og engelsk tale, resten er tekstet på engelsk:
Kommentarspor med instruktørerne Pete Docter og Ronnie Del Carmen samt cheffotograf Patrick Lin
Lava (kortfilmen der ledsagede Inderst inde i biografen, instrueret af James Ford Murphy, 2014. 7:12 min.)
Rileys første date (ny kortfilm der følger efter Inderst inde, instrueret af Josh Cooley, 2015. 4:40 min.)
Paths to Pixar: The Women of Inside Out (mini-featurette om kvinderne bag filmen, 11:22 min.)
Mixed Emotions (mini-featurette om designet af følelserne i filmen, 7:17 min.)
Ant-Man er en frisk og sjov omgang action med Paul Rudd i hovedrollen som verdens mindste superhelt. Modsat andre Marvel-film så tager Ant-Man ikke sig selv alt for alvorligt, men giver masser af plads til gags og jokes — og det er befriende! Ant-Man har også masser af overrumplende action, og så er Michael Peña og go'e gamle Michael Douglas også med til at give filmen ekstra glimt i øjet.
Ant-Man udkom på dansk blu-ray fra Disney d. 26. november. Der er følgende glimrende ekstramateriale på skiven — intet er desværre tekstet på dansk eller engelsk:
Kommentarspor med Peyton Reed og Paul Rudd
Slettede og extendede scener fra filmen med kommentarer af Paul Rudd og Peyton Reed (8 scener, ialt 8:39 min.)
Making of an Ant-Sized Heist: A How-To Guide (mini-featurette med interview med skuespillerne om deres karakterer, 14:34 min.)
Let's Go to Macroverse (mikro-featurette om hvordan de har lavet skrumpeeffekterne, 8:06 min.)
WHIH Newsfront (små mockumentary-klip — fingeret nyhedsudsendelse, overvågningsmateriale og interviews med Darren Cross — fra Marvel-universet, ialt 9:12 min.)
I Terminator Genisys er vi tilbage i kampen mod det onde SKYNET og de onde robotter. Arnold er tilbage i rollen som den gamle Terminator med glimt i øjet og ikke så forfærdelig meget mere. Terminator Genisys selvantænder i ligegyldigt tidsrejse-nonsens og parakdokser, som karaktererne konstant prøver at forklare for hinanden. Og så er de computerskabte effekter bare ikke gode nok.
Terminator Genisys udkom på dansk blu-ray fra Paramount d. 5. november på almindelig blu-ray og 3D-blu-ray. Der er følgende ekstramateriale på skiverne:
Family Dynamics: The Acting Ensemble (mini-featurette om skuespillertruppen, 15:51 min.)
Infiltration and Termination: Shooting in New Orleans & San Francisco, bag-kameraet på scenerne i de to storbyer, 25:29 min.)
Upgrades: VFX of Terminator Genisys (mini-featurette om de visuelle effekter, 15:07 min.)
Cannibal Holocausti uklippet, ucensureret, udgave!Den ultra-berygtede italienske exploitationfilm fra 1980 handler om en lille gruppe unge amerikanske filmfolk der tager ud i junglen for at filme kannibaler for enhver pris. Og det går galt. Rigtig galt. Cannibal Holocauster ikke for sarte sjæle, og her 35 år efter premieren kan den stadig give samtlige vor tids found footage-gysere baghjul.
Cannibal Holocaust udkom på dansk blu-ray fra Another World Entertainment d. 29. oktober. Den er ikke mange gryn tilbage i billedet, men filmen har aldrig stået flottere og mere intakt end her. Der er følgende ekstramateriale på skiven — hvoraf dokumentaren er det hele værd:
Eaten Alive! The Rise and Fall of the Italian Cannibal Film (rigtig fin dokumentar om den italienske kannibalgenre — historisk gennemgang og perspektiv, ca. 85 min.)
Alternate "Last Road to Hell" Sequence (2:07 min., ikke i HD og desværre ikke i sync)
Trailers til Cannibal Holocaust (international, amerikansk, italiensk, tysk i forskellig kvalitet, ialt 9:53 min.)
Tomorrowland: A World Beyond er en velmenende science fiction-film med charmerende George Clooney og søde/småskøre Britt Robertson i hovedrollerne. Det handler om fremtiden og om at redde fremtiden. Det handler om gode robotter og onde robotter. Det handler om wacky science-fiction-set-pieces og storladent space age-design. Og så handler det først og fremmest om at tænke positivt. Men hvad filmens plot reelt går ud på, og hvordan det hele hænger sammen — det aner jeg ikke!
Tomorrowland: A World Beyond udkom på dansk blu-ray fra Disney d. 8. oktober. Der er følgende ekstramateriale på skiven — det hele er i småtteriafdelingen, og intet er desværre tekstet på dansk!:
Remembering the Future (mini-featurette med Brad Bird der fortæller om filosofien bag Tomorrowland med arkivoptagelser fra Disneyland, 7:09 min.)
Casting Tomorrowland: A World Beyond (mini-featurette hvor Brad Bird fortæller om skuespillerne, 7:27 min.)
A Great Big Beautiful Scoring Session (mini-featurette om Michael Giacchino og hans musik, 6:03 min.)
The World of Tomorrow Science Hour (mockumentary outtakes fra Disneys tv-serie The World of Tomorrow Science Hour, med Hugh Laurie som fremtidsforskeren David Nix, 5:08 min.)
The Origins of Plus Ultra (informations-tegnefilm som angiveligt er fra 1960erne og som angiveligt forklarer hvor filmens fremtidsverden kommer fra, 3:26 min.)
Brad Bird production diaries (2 mikro-indslag, ialt 4:34 min.)
Blast from the Past commercial (mockumentary-reklame for filmens nørdebutik, 00:41 min.)
Deleted scenes (3 stk. med instruktørens kommentarer, ialt 8:45 min.)
Avengers: Age of Ultron fortsætter hvor The Avengers slap. Denne gang handler det om en intergalaktisk energikilde, der går amok og vil udslette hele menneskeheden og selvfølgelig starte med Avengers-teamet. Den skal stoppes, og det giver så anledning til alskens ramasjang og CGI-slåskampe og en østeuropæisk storby der lægges i ruiner. Undervejs bliver der mikset nogle X-Men-agtige mutant-teenagers ind i filmen, men det bedste er nu at Age of Ultron er mere spændende og hænger bedre sammen end sin forgænger.
Avengers: Age of Ultron og The Avengers udkom samlet på dansk blu-ray i en lille papæske fra Disney d. 17. september. Der er følgende ekstramateriale til Avengers: Age of Ultron:
Kommentarspor med instruktør Joss Whedon
From the Inside Out: Making of Avengers: Age of Ultron (featurette om filmens tilblivelse, 20:54 min.)
The Infinite Six (mini-featurette med forhistorien for Avengers-filmen, 7:28 min.)
Global Adventure (mikro-featurette om location-optagelserne, 3:01 min.)
Extended & deleted scenes (4 forlængede og slettede scener med og uden Joss Whedons kommentarer, i alt 12:04 min.)
Gag reel (3:37 min.)
Sneak peeks (trailers til Ant-Man og Disney Infinity 3.0, mikro-featurette om Ironman og Audi (!), ialt 4:12 min.)
The Avengers er en mastodont af en superheltefilm! Her skal vi have samlet de mange tråde fra de mange andre Marvel-film om Ironman, the Hulk, Thor og Captain America. Og måske netop derfor føles The Avengers meget tung og uelegant. Der er godt nok smæk for skillingen og flere set pieces, hvor superheltene slås mod hinanden og mod horder af intergalaktiske alens. Men filmen varer stadig 140 minutter — og den føles alt for lang, alt for pompøs og aldrig frisk og ubesværet.
The Avengers er lige blevet genudgivet i forbindelse med at opfølgeren Age of Ultron også er udkommet på dansk blu-ray. Begge film blev udgivet samlet i en lille papæske fra Disney d. 17. september. Der er følgende ekstramateriale til The Avengers — alt er tekstet på dansk:
Skammerens datter er en stort anlagt fantasy-film baseret på Lene Kaaberbøls ungdomsroman om en lille pige med overnaturlige evner. Hun kan nemlig se ind i folks inderste og har adgang til deres mest skamfulde minder. Skammerens datter er en børnevenlig miniudgave af Game of Thrones; den er bragende flot og skaber en smuk og uhyggelig fantasy-verden. Det er klart det som alle involverede har haft fokus på. Til gengæld halter skuespillet og til dels manuskriptet — og så hjælper de mange forskellige nordiske accenter heller ikke på forståelsen.
Skammerens datter udkom på dansk blu-ray fra Nordisk Film d. 13. august. Der er desværre kun følgende skuffende ekstramateriale på skiven — der burde ellers være tonsvis af ting at dykke ned i...
Bag om kameraet (mikro-featurette om settet Dunark by, 2:08 min.)
Mød 'Dina' (mikro-mikro-featurette, interview med Rebecca Emilie Sattrup om hendes karakter, 1:34 min.)
Sværd og kampscener (mikro-mikro-MIKRO-featurette, interview med Roland Møller og Søren Malling, 1:21 min.)
Computer animation (langt det bedste indslag, en ukendt mand (Nordisk Film har ikke orket at sætte et navneskilt på ham) tegner og fortæller om 17 CGI-scener i filmen, 36:12 min.)
Ups! Hvor er arken? er en rigtig sammenkogt ret — en pan-europæisk animationsfilm fra Tyskland, Belgien, Luxemborg og Irland. Det handler om en lille flok fantasifulde dyr der bliver efterladt da Noahs ark sejler afsted og syndfloden sætter ind. Og selv om ideen ikke giver mening, selv om manuskriptet er ganske uopfindsomt, og selv om animationen langt fra kan måle sig med Pixar, Disney og de andre store drenge, så kunne Ups! Hvor er arken? også have været 100 gange værre... Og så slem er den nu heller ikke.
Ups! Hvor er arken? udkom på dansk blu-ray fra Scanbox d. 20. august. Bemærk: Blu-rayen indeholder ikke det originale lydspor, men kun dansk, svensk, norsk og finsk. Der er intet ekstramateriale på skiven ud over:
Insurgent er næste kapitel i Divergent-serien og den fortsætter lige præcis der hvor første film slap. De unge divergenter, Tris og Four, flyver rundt mellem de forskellige faktioner i håbet om at komme den onde Intelligentsia-isdronning til livs. Og ja, det her (post)apokalyptiske samfunds opbygning og problemer er præcis lige så fjollede og ulogiske som de var i første film. Alligevel formår Insurgent at køre historien længere ud på et sidespor. Selv om der er en god portion actionscener, så er de langt fra nok til at løfte filmen op fra dens middelmådige Hunger Games-kopistatus.
Insurgent udkom på dansk blu-ray fra Nordisk Film d. 6. august. Der er følgendeekstramateriale på skiven — det hele er meget overfladisk og skøjter hen over mange forskellige elementer i filmen:
Kommentarspor med filmens producenter, Douglas Wick og Lucy Fisher
From Divergent to Insurgent (mini-featurette om forskellen på de to film, 5:07 min.)
The others: Cast and Characters (mikro-featurette om nye karakterer, 3:38 min.)
The train fight unlocked (mikro-featurette om togscenen, 3:59 min.)
The Peter Hayes story (mikro-featurette om den onde Peter-karakter, 2:38 min.)
Divergent: Adapting Insurgent to the screen (mikro-featurette om forskellen på bog og film, 3:58 min.)
Veronica Roth: Tell All (rygklapper-featurette om den unge forfatter bag Insurgent, 17:35 min.)
Insurgent in style (mini-featurette om de forskellige faktioners kostumer, 9:14 min.)
Simulations: The Next Level (featurette om de visuelle effekter, 19:45 min.)
Marketing Gallery (PR-materiale bestående af: sneak peeks, promotional making-of, HBO First Look, image gallery, samlet spilletid: 20:21 min.)
X-Men: Days of Future Past (The Rogue Cut) er angiveligt udkommet efter gevaldigt pres fra de mange X-Men-fans der var godt og grundigt skuffede over, at alle scenerne med Rogue (Anna Paquins superheltekarakter) var havnet på klippegulvet i den oprindelige biografudgave. Nu er den her så — 17-18 minutter længere — og det er ikke kun Rogue vi får lov til at se mere til. Faktisk kan det undre lidt at filmselskabet har valgt at kalde denne udgave for The Rogue Cut når der nu kun er 5-6 minutters ekstra materiale med bemeldte Rogue. Derfor er spørgsmålet så også — selvfølgelig — om en længereX-Men-film nødvendigvis er det samme som en bedre X-Men-film.
X-Men: Days of Future Past (The Rogue Cut) udkom på dansk blu-ray fra 20th Century Fox d. 16. juli. I boksen finder man filmen i både den oprindelige — og bedre — "theatrical version" og så "extended cut" (the Rogue cut) af filmen. Derudover er der følgende ekstramateriale med, altsammen nyt og altsammen tekstet på dansk:
Mutant vs. Machine (bagom-kameraet-dokumentar i 9 dele, ialt 52:41 min.)
X-Men Unguarded (paneldiskussion med instruktør, manuskriptforfatter og hovedskuespillerne, 30:11 min.)
Gallery (slideshow med 2 storyboard-scener, kostumedesign, 12x concept art, salt 56:05 min.)
Fantastic Four sneak peek (mikro-featurette, 1:49 min.)
Engelske stemmer: Jim Parsons,
Rihanna, Steve Martin, Jennifer
Lopez m.fl.
Danske stemmer: Casper Phillipson,
Saskia Mølgaard, Christian
Damsgaard, Cecilie Stenspil m.fl.
DreamWorks' nyeste animationsfilm, Hjem, handler om nogle frygtsomme, lilla rumvæsner der invaderer Jorden, fordi de er på flugt og gemmer sig for nogle andre og temmeligt aggressive rumvæsner. Og så handler Hjem selvfølgelig også om hvordan et af de her små fjollede rumvæsner møder en lille pige der er helt alene i verden. Og alt det er egentlig fint nok — og filmen ser også flot og farvestrålende ud — men Hjem føles også fra først til sidst som kalkuleret genbrug, uden at nogen af folkene bag filmen rigtig har troet på ideen.
Hjem udkom på dansk 3D-blu-ray og almindelig blu-ray fra 20th Century Fox d. 30. juli. Der er følgende meget børnevenlige og mestendels ligegyldige ekstramateriale til filmen — alt er tekstet på dansk. Instruktørens kommentarer og de alternative/slettede scener er det mest interessante her:
Best Party Ever (intro til ekstramaterialet, 1:01 min.)
Oh's Party Place (danse- og musikvideoer med bøverne og Jennifer Lopez og i karaokeversion, 9:23 min.)
SvampeBob: En rigtig landkrabbe byder på masser af syrede SvampeBob Firkant-fjollerier og vandede, visuelle jokes og gags. Ganske som vi kender det så godt fra Nickelodeons tegnefilmsserie. Og det er også i den form at SvampeBob-filmen fungerer bedst — når vi er under vandet og det handler om de kendte karakterer. Når filmen til gengæld prøver at spille med musklerne og være noget andet og mere, så bliver det underligt usjovt og tungt. Hele CGI- og live-action-delen er desværre et reelt antiklimaks.
SvampeBob: En rigtig landkrabbe udkom på dansk 3D-blu-ray og almindelig blu-ray fra Paramount d. 9. juli. Filmens forside og bagsidetekst er desværre falsk varebetegnelse, og det samme kan man til dels sige om filmens trailer. Der er følgende ekstramateriale til filmen — alt er uden dansk tale, men med dansk tekst. Særligt de slettede scener er interessante.
SvampeBob Firkant: I en anden verden (mini-featurette om filmens tilblivelse, 7:40 min.)
Når jeg bliver stor, vil jeg lave sjove lyde (mini-featurette om de amerikanske stemmer, 9:41 min.)
Sådan bliver man Burgerskæg (mini-featurette om Antonio Banderas som Burgerskæg, 6:06 min.)
Burgermobil-jagtsekvensen (mini-featurette om filmens klimaks, 5:40 min.)
Det er in at være firkantet (fjollet fup-mikro-featurette om modedesigneren Giancarlo Brecht, 3:31 min.)
En dag i en svamps liv (hylende morsom parodi på en kunstnerisk kortfilm om en rigtig svamp, 2:33 min.)
Plankton styrer verden (børnevenlig mini-featurette om virkelighedens plankton og Hr. Plankton, 6:21 min.)
Undervandspragt (børnevenlig mini-featurette om havforskere, 9:28 min.)
International mysteriesvamp (mikro-featurette med to klip fra filme, der viser de mange sprog som den er oversat og dubbet til, 2:58 + 1:17 min.)
Bikinibund-boogie: SvampeBob-sangen "Gudskelov, det er mandag" som ikke er med i filmen (2:39 min.) + musikvideo med N.E.R.D.'s "Squeeze Me" (2:35 min.)