Fantastic Four (2015)

Fantastic Four

Instruktion: Josh Trank
Medvirkende: Miles Teller, Kate
Mara, Michael B. Jordan, Jamie Bell,
Toby Kebbell m.fl.

20th Century Fox, 2015

★ _ _ _ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM
MP3 HER.

Fantastic Four er muligvis den værste superheltefilm de sidste 5 år. Den handler om elastikmanden, flammemanden, stenmaden og pigen der kan blive usynlig — Fantastic Four er deres origin-historie og ikke mere. Overhovedet. Og det er bragende kedeligt, uopfindsomt og slapt skrevet uden én eneste reel pointe. Fantastic Four mangler humor og glimt i øjet, den mangler saft og kraft. Der er en superheltekamp til sidst mod selveste Dr. Doom, men han nedlægges med et par knytnæveslag i ansigtet. Det er gudsjammerligt ringe!



Fantastic Four udkommer på dansk blu-ray fra 20th Century Fox d. 10. december. Der er følgende ekstramateriale på skiven:

Pay the Ghost (2015)

Pay the Ghost
Instruktion: Uli Edel

Medvirkende: Nicolas Cage, Sarah
Wayne Callies, Jack Fulton m.fl.

Voltage Pictures, 2015

★ _ _ _ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM
MP3 HER.

Pay the Ghost har Nicolas Cage i hovedrollen som en far, hvis søn forsvinder på Halloween. Noget ondt og overnaturligt har taget ham, og filmen følger arbejdet med at finde drengen igen, mens truslen fra det onde bliver større og større. Pay the Ghost er en forfærdelig ujævn, utroværdig og u-uhyggelig film. Den evner ikke at forklare sin egen hokus-pokus-agtige hændelser, men giver os et spøgelse som med al tydelighed er en kutteklædt skuespiller. Med maske.



Pay the Ghost udkommer på dansk blu-ray fra Scanbox d. 29. oktober. Der er følgende ekstramateriale på skiven — det er ikke tekstet:

Pay the Ghost: Behind the Scenes (minifeaturette med interviews og mange klip fra filmen, 13:59 min.)

Trailers til 6 andre titler fra Scanbox

Into the Grizzly Maze (2015)

Into the Grizzly Maze
Instruktion: David Hackl

Medvirkende: James Marsden,
Thomas Jane, Piper Perabo, Billy
Bob Thornton m.fl.

Paul Schiff Productions, 2015

★★★ _ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM
MP3 HER.

Into the Grizzly Maze er noget så sjældent som en rigtig b-film med navne som James Marsden, Thomas Jane, Billy Bob Thornton og selvfølgelig Bart the Bear på rollelisten. Det handler om en kæmpemæssig bjørn der går amok i skoven. Det handler om mandige helte med store guns som skal nedlægge bjørnen. Og det handler om tøsede kvindfolk der kommer til skade i skoven og skal reddes fra bjørnen. Men der er masser af action, blod og splatter. Into the Grizzly Maze er Jaws i skoven — men uden nogen form for dybde og blottet for Spielbergs finesse.



Into the Grizzly Maze udkom på dansk blu-ray fra Scanbox d. 15. oktober. Der er intet ekstramateriale på skiven ud over:

Trailers til 4 andre titler fra Scanbox

Hellions (2015)

Hellions
Instruktion: Bruce McDonald

Medvirkende: Chloe Rose, Robert
Patrick, Rossif Sutherland m.fl.

Whizbang Films, 2015

★★ _ _ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM
MP3 HER.

Hellions er en canadisk gyserfilm om en 17-årig pige der finder ud af at hun er blevet gravid og samtidig bliver hjemsøgt af nogle uhyggelige børn i lasede Halloween-kostumer. Hellions er fyldt med græskar, surrealistiske og (ufrivilligt) komiske øjeblikke, og så er hele verden af en eller anden grund lavendel-farvet i størstedelen af filmen. Hvad Hellions til gengæld ikke er fyldt med er: originalitet, gys og stemning.



Hellions udkom på dansk blu-ray fra Another World Entertainment d. 15. oktober. Der er følgende ekstramateriale på skiven:

Trailer (1:46 min.)

Slideshow (12 PR-stills)

Trailershow (trailers for 4 andre titler fra Another World Entertainment, ialt 6:33 min.)

American Heist (2014)

American Heist

Instruktion: Sarik Andreasyan
Medvirkende: Hayden Christensen,
Adrien Brody, Akon m.fl.

Glacier Films, 2014

★★ _ _ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM
MP3 HER.

American Heist har godt nok Adrian Brody, Hayden Christensen og rapperen Akon på rollelisten, men den er mest af alt et klichefyldt melodrama om maskuline mænd der har været i fængsel og prøver at komme væk fra kriminaliteten ved at begå mere kriminalitet! Vi skal forfærdeligt langt ind i American Heist før vi rent faktisk kommer til the American heist — til selve kuppet. Indtil da er filmen en rodet og tom soap opera, der tror den har noget vigtigt og klogt at fortælle om det recessionsramte USA.



American Heist udkom på dansk blu-ray fra Scanbox d. 16. juli. Der er følgende ekstramateriale — med halvdårlig lyd og uden danske tekster:

Making Of Featurettes with Cast and Crew (featurette, 26:11 min.)

5 trailers til andre titler fra Scanbox.

X-Men: Days of Future Past (The Rogue Cut) (2015)

X-Men: Days of Future Past
(The Rogue Cut)

Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende: Hugh Jackman, James
McAvoy, Michael Fassbender m.fl.

20th Century Fox, 2015

★★★★ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM
MP3 HER.

X-Men: Days of Future Past (The Rogue Cut) er angiveligt udkommet efter gevaldigt pres fra de mange X-Men-fans der var godt og grundigt skuffede over, at alle scenerne med Rogue (Anna Paquins superheltekarakter) var havnet på klippegulvet i den oprindelige biografudgave. Nu er den her så — 17-18 minutter længere — og det er ikke kun Rogue vi får lov til at se mere til. Faktisk kan det undre lidt at filmselskabet har valgt at kalde denne udgave for The Rogue Cut når der nu kun er 5-6 minutters ekstra materiale med bemeldte Rogue. Derfor er spørgsmålet så også — selvfølgelig — om en længere X-Men-film nødvendigvis er det samme som en bedre X-Men-film.



X-Men: Days of Future Past (The Rogue Cut) udkom på dansk blu-ray fra 20th Century Fox d. 16. juli. I boksen finder man filmen i både den oprindelige — og bedre — "theatrical version" og så "extended cut" (the Rogue cut) af filmen. Derudover er der følgende ekstramateriale med, altsammen nyt og altsammen tekstet på dansk:

Mutant vs. Machine (bagom-kameraet-dokumentar i 9 dele, ialt 52:41 min.)

X-Men Unguarded (paneldiskussion med instruktør, manuskriptforfatter og hovedskuespillerne, 30:11 min.)

Gallery (slideshow med 2 storyboard-scener, kostumedesign, 12x concept art, salt 56:05 min.)

Fantastic Four sneak peek (mikro-featurette, 1:49 min.)

The Woman in Black 2: Angel of Death (2014)

The Woman in Black 2: Angel of
Death 

Instruktion: Ben Harper

Medvirkende: Phoebe Fox, Helen
McCrory, Jeremy Irvine m.fl.

Hammer Film Productions, 2014

★★ _ _ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM
MP3 HER.

The Woman in Black 2: Angel of Death er noget så sjældent som et forsøg på at lave en seriøs gyser der foregår under 2. verdenskrig. Men det bliver så også ved forsøget — og det på trods af, at vi faktisk har et stemningsfuldt spøgelseshus, en uhyggelig forbandelse og en gruppe udsatte børn i centrum for det hele. Problemet er nemlig at vi også har et virkeligt gumpetungt manuskript, en mangelfuld personinstruktion og gys der alene består af jump scares.



The Woman in Black 2: Angel of Death udkom på dansk blu-ray fra Scanbox d. 18. juni. Filmen fremstår meget mørk og med meget tydelig blå/grøn colourgrading, når man sammenligner den med de tidlige trailers og filmklippene i featuretterne i ekstramaterialet. Colourgradingen er helt sikkert producenternes valg, men det er ikke kønt. Billedkvaliteten på blu-rayen er derudover upåklagelig.

Der er følgende utekstet ekstramateriale til filmen:

Deleted scene (Eve i udhuset, 2:31 min.)

Pulling Back the Veil (mini-featurette med interviews og behind-the-scenes-optagelser, 14:15 min.)

Chilling Locations (mini-featurette med interviews og behind-the-scenes-optagelser, 5:16 min.)

4 trailers til andre titler fra Scanbox

The Captive (2014)

The Captive

Instruktion: Atom Egoyan

Medvirkende: Ryan Reynolda,
Mireille Enos, Kevin Durand m.fl.

Ego Film Arts, 2014

★★ _ _ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM
MP3 HER.

The Captive har Ryan Reynolds og Mireille Enos i hovedrollerne som ægteparret hvis lille pige bliver kidnappet, og hvis forhold går fuldstændig i spåner i årene efter kidnapningen.

The Captive er som Atom Egoyans andre film stemningsfuld og stilet — den er kold og kølig, ikke mindst fordi den foregår i Canada, og der er masser af sne alle vegne. Det er ren nordic noir, men altså sat i Canada. Desværre er filmen, som andre af Egoyans film også fragmenteret og forvirrende fortalt — her tilsyneladende alene for at dække over hullerne i det alt for banale og alt for klichetunge plot.



The Captive udkom på dansk blu-ray fra Scanbox d. 12. marts. Der er følgende ekstramateriale på blu-rayen:

Audio commentary with writer/director Atom Egoyan

Interview with Atom Egoyan and Ryan Reynolds (ikke reelle interviews, men to mini-mini-featurettes — med masser af klip fra filmen. Samlet spilletid: 3:26 min.)

Alternate ending (mere dyster og åben slutning, 1:49 min.)

Deleted scenes (7 scener, ialt 13:55 min.)

4 trailers for andre Scanbox-titler

What If (2013)

What If
Instruktion: Michael Dowse
Medvirkende: Daniel Radcliffe, Zoe
Kazan, Adam Driver m.fl.
Caramel Film, 2013

★★★ _ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM
MP3 HER.

What If er en tilpas sød og tilpas sjov kærlighedskomedie med Zoe Kazan og Daniel Radcliffe (yes, ham der var Harry Potter). De bliver ikke forelskede — til at starte med i hvert fald. Mener de selv. Filmen her handler nemlig om hvorvidt mænd og kvinder kan nøjes med at være venner med hinanden og forblive venner, uden at der kommer større følelser og lyst til sex i vejen. Det lyder lidt som en opdatering af When Harry Met Sally og det er det også.

Hør mere i podcasten...

What If udkom på dansk blu-ray fra Scanbox d. 8. januar. Der er følgende ekstramateriale på blu-rayen:

Audio Commentary (med instruktør Michael Dowse og manuskriptforfatter Elan Mastai)

The Making of What If (featurette, 17:52 min.)

Interviews with Daniel Radcliffe and Zoe Kazan (mini-interviews, 2:26 min.)

Deleted scenes (3:37 min.)

On the Red Carpet (mini-interviews på den røde løber, fra Toronto International Film Festival, 1:37 min.)

Copenhagen Gala (klip fra gallapremieren i København, tilsyneladende optaget på en mobiltelefon, 4:35 min.) 

4 trailers for andre film fra Scanbox

The Maze Runner (2014)

The Maze Runner

Instruktion: Wes Ball

Medvirkende: Dylan O'Brien, Thomas
Brodie-Sangster, Will Poulter m.fl.

20th Century Fox, 2014

★★★ _ _ _

DOWNLOAD PODCASTEN SOM

MP3 HER.

The Maze Runner er første film i det der tegner til at blive endnu en 3- eller måske 4-delt actionserie for unge mennesker om en dystopisk fremtidsverden, hvor unge mennesker skal åh så mange prøvelser igennem for — muligvis — at frelse verden fra en eller anden overhængende trussel.

Det gode ved Maze Runner er dog at den ikke slægter Hunger Games og Divergent så meget på igen — det hele er i hvert fald pakket ind på en helt ny og anderledes måde. Og så er tempoet i top og handlingen mere ligefrem og uhyggelig. Maze Runner kommer på den måde til at føles mere frisk — i hvert fald lige indtil man finder ud af hvad det er for noget med den dersens labyrint, som det hele handler om...

Hør mere i podcasten...

The Maze Runner udkommer på dansk blu-ray fra 20th Century Fox d. 29. januar. Der er følgende ekstramateriale på blu-rayen:

Audio Commentary by Wes Ball & T.S. Nowlin (instruktør + manuskriptforfatter)

Navigating the Maze: The Making of The Maze Runner

Deleted Scenes with Commentary by Wes Ball

Visual Effects Reel

The "Chuck" Diaries

Gag Reel

Ruin (short film)

The Changeling (1980)

George C. Scott er den sørgende enkemand, der ser spøgelser i det store, gamle hus. The Changeling er en god, gammeldags spøgelseshistorie fuld af myrekrybsstemning og uden de store special effects pånær dem, der kan laves med kameraet og ved at slukke lyset. Det er inspirerende godt håndværk, og det havde været en fuldstændig fremragende gyserfilm, hvis det ikke have været for filmens slutning og netop hovedrolleindehaveren, George C. Scott.

Jeg er ikke den store fan af George C. Scott, jeg kender ikke hans baggrund i andre film, men der er kun én ting at sige om ham i spøgelsesfilmen The Changeling: Fejlcasting. Det er til gengæld også det eneste rigtigt dårlige element i denne ellers så dejlig atmosfærefyldte, neglebidende uhyggelige gyser.

Spøgelseshuset
Lad os få Scott af vejen med det samme: Han spiller John Russell, der i filmens anslag mister sin kone og datter i en bilulykke, og som filmen igennem hjemsøges af dette tab. Russells sorg bliver samtidig den nøgle, der åbner op for den rædselsfulde fortid i det gamle, gotiske hus, som han flytter ind i. De mange uhyggelige kringelkroge, glemte loftsværelser, uhyggelige lyde, vandet der vælter ud af hanerne – jo, der er ånder fra det hinsides, som vil i kontakt med Russell.

Plottet er på mange måder ganske konventionelt og trækker tydeligt på arven fra gotikken og den mere ondsindede udgave af romantikken. Det ligner til forveksling en filmatisering af Henry James’ The Turn of the Screw, men omformateret så der er plads til George C. Scott i hovedrollen. Og det kan undre, for Scott evner ikke at dyrke sin feminine og maskuline side på én gang. Bedst går det, når Russell arbejder på sin Sherlock Holmes-agtige efterforskning – værst går det, når enkemandens sorg lægges ind som en ekstra skæbnetung dimension i karakteren.

Det fine spil, som Nicole Kidman og Belen Ruéda mestrer i henholdsvis The Others og El Orfanato (2001, 2007; to nyere gotiske gysere, der trækker meget store veksler på The Changeling), er en lukket bog for George C. Scott, der først og fremmest er mand med store M – og en gammel mand oven i købet (filmen har ældre skuespillere i snart sagt hver eneste rolle). Den køber man ikke, og dette problem fylder meget, fordi Scott fylder meget og er med i hver eneste scene.

Antydningens kunst
Til gengæld køber man så godt som alt det andet i The Changeling. Instruktøren Peter Medak har tydeligvis ikke haft et stort budget, men udnytter de gotiske kulisser, kameraet, lyddesignet og underlægningsmusikken til at skabe en fuldendt myrekrybsstemning. Her er et konsekvent fravalg af Poltergeist-agtige effekter og skræmmemidler som blod, spøgelser og andet hokuspokus.

Det er de små ting, der får nakkehårene til at rejse sig: De høje reallyde fra automatskriften ved seancen og fra hoppende bolde kastet af usynlige barnehænder; suspensefuld underlægningsmusik, der også er primusmotor for de chok, filmen byder på – selv en tom, gammel barnekørestol kan blive døduhyggelig, bare man tilsætter den rigtige musik; lowkeybelysning og det allestedsnærværende mørke i korridorerne og på det forbudte loft; de ekstreme frø- og fugleperspektiver af husets arkitektur, som skaber en forvrænget virkelighed; og de mange totaler og supertotaler af gabende tomme rum i spøgelseshuset. Det er antydningens kunst, men det virker forbandet godt, og flere scener er uhyggeligt effektive.

I starten af The Changeling leger Peter Medak desuden med filmens forskellige fortælleplaner; her bliver realplanet overrumplende klippet sammen med Russells flashback, da han får øje på sin afdøde datters stribede plasticbold. Det fungerer usædvanligt godt og er med til at sætte spørgsmålstegn ved både publikums og Russells virkelighedsopfattelse. Denne flashbackmetode kunne med fordel have været anvendt i hele filmen som illustration af Russells sorg, men det bliver den desværre ikke.

Først i slutningen af filmen bruges klipningen til at forene to virkeligheder på et psykologisk plan, og man ledes derfor til at tro, at nu kommer det sidste og afgørende twist. Men håber man på en sådan overrumplende sandhed, bliver man som jeg ret skuffet. Slutningen er faktisk temmelig rodet, og man skal en tur om IMDB.com's diskussionsklub for at finde en løsning, der samler mange af (men ikke alle) de løse tråde.

Men for pokker, hvor er The Changeling uhyggeligt godt håndværk…

······


The Changeling
Instruktion: Peter Medak
Medvirkende: George C. Scott, Trish Van Devere, Melvyn Douglas m.fl.
Chessman Park Productions, 1980
Spilletid: ca. 107 minutter
Amerikansk dvd-distribution: HBO

Juno (2007)

Oscarværdig? Årets dark horse til Oscar-ceremonien var en charmerende ironisk ungdomskomedie om et kontroversielt emne. Juno tager fat dér, hvor de ligegyldige amerikanske tærte/toilethumorfilm stopper – dér hvor det begynder at gøre ondt og den ufrivillige graviditet bliver en ubehagelig kendsgerning. Men Juno er befriende umoralsk og ukonservativ og har et par intelligente kvinder i hovedrollerne. Ikke mindst fantastiske Ellen Page, der så absolut er Oscarværdig.

Diablo Cody har leveret manuskript, Jason Reitman har instrueret, og her er afkommet: Juno – en spøjs dramakomedie med vægten lagt på komikken. Filmen har allerede gået sin sejrsgang rundt hos anmelderne i såvel USA som i Danmark, og det ikke uden grund: Her er en ungdomsfilm der ikke drukner i øl, fisse og hornmusik. Juno har en historie at fortælle og bliver et intelligent modstykke til f.eks. American Pie-serien. Hvor tærtefilmene slipper af sted med en bøvet mandslings point of view ved at portrættere hovedparten af de unge kvinder som sexlystne, storbarmede blondiner, byder Juno på kløgtige, men også følsomme, unge kvinder og barnagtige ubeslutsomme mænd.

I spidsen for det hele står Juno MacGuff (sublimt spillet af Ellen Page), der går hen og bliver gravid men lynhurtigt finder på en plan: Hun vil have en abort, inden tingen inde i maven vokser sig alt for stor. Men da hun finder ud af at fostret allerede har udviklet negle, flygter hun fra den uhumske abortklinik, og giver sig til at lede efter en god adoptivfamilie. Og først derefter fortæller hun nyheden til sin far og papmor, der støtter hende helhjertet i hendes beslutning.

Helstøbte kvinder
Juno formår som kun få film at veksle mellem morsom dialog, visuelle gags og dybfølt drama. Dens tone ændrer sig flere gange fra urealistiske friskfyragtige oneliners (som taget ud af munden på Quentin Tarantino) til samtaler i håndholdte nærbilleder og tilbageholdt åndedræt. Cody & Reitman forstår at iscenesætte deres spøjse persongalleri, så de aldrig bliver typer eller overspiller på den dér farceagtige måde. Junos stedmor (Allison Janney) iscenesættes fra starten som en lettere bizar kone i bløde sweaters og med en overdreven interesse for hunde som hun broderer på puder og klipper ud af blade. Men denne billige komik suppleres af scener, hvor hun hjælper og forsvarer Juno og viser sig som en fyrig løvinde, der nok kan sætte en simpel klinikassistent på plads.

Ligeledes med mrs. Loring (Jennifer Garner) der sammen med mr. Loring skal adoptere Junos kommende barn, og som lige så stille udvikler sig fra en irriterende, småneurotisk Woody Allen/Julia Roberts-karakter til at have hele publikums forståelse og medfølelse i filmens sidste minutter. Hendes underkuede mand udvikler sig i modsat retning og hvor han i begyndelsen har vores og Junos sympati, så ender det helt anderledes.

Filmen Juno - dens tone, dens æstetik, dens historie - bliver på den måde et 1:1-udtryk for den udvikling som karakteren Juno gennemgår under sin graviditet. Fra vittig, oprørsk og ungdommelig til nænsom, kærlig og med større livserfaring.

Leg med konventioner
Juno er i det hele taget en kvindefilm med stort Q, og den tager et par store emner op og vender dem på en befriende uprætentiøs måde. Teenagemødre og abort og adoption er sværvægtere i et konservativt-kristent USA, og Cody & Reitman har ikke lavet den oplagte offerfilm; de har ikke engang forsynet deres film med en politisk-korrekt slutning eller en konservativ morale. Heller ikke en fortærsket Hollywood-slutning om ægte kærlighed bliver det til.

Juno leger med samfundets politiske og religiøse konventioner, men bringer også legen ind i selve fortælleformen og udfordrer Hollywoods konventioner dels i dens naturligt utraditionelle karakterer og dels ved at placere et totalt åbent andet plotpoint lige før klimaks; her mærker man som seer, at alle filmens bolde kastes op i luften, og for første gang i meget lang tid (og mange film) sad undertegnede med en følelse af, ikke at vide, hvad Junos tætte dans med mr. Loring ville bringe med sig. Og netop da tæppet bliver hevet væk under én, får man øje på Cody & Reitmans setups og kan se sammenhængen. At filmen på én gang kan overraske og samtidig falde 100% på plads - det er en fortællemæssig genistreg.

Juno er (på nær de første forfærdelige 15 minutter, hvor dialogen er helt ved siden af i dens forsøg på at være BRAGENDE SJOV PÅ DEN DER FEDE INDIE-MÅDE - og er man i meget dårligt humør, trækker man derfor en karakter fra nedenstående) en perfekt film. Jason Reitman har taget et syvmileskridt i den helt rigtige retning efter den noget jævne Thank You for Smoking.

······


Juno
Instruktion: Jason Reitman
Medvirkende: Ellen Page, Jennifer Garner, Allison Janney
Mandate Pictures, 2007
Spilletid: Ca. 96 minutter
Dansk biografdistribution: 20th Century Fox
I danske biografer lige nu!

Population 436 (2006)

Der er langt mellem snapsene, når det handler om amerikansk horror i disse år. Lavbudget­thrilleren Population 436 tager kampen op med den splattede bølge af torturfilm ved at gå i den stik modsatte grøft hvor “less is more”. Her er masser af suspense og absolut intet blod. Det gode er at stemningen er i top – det dårlige er, at det er set 100 gange før.

Selv om det var lillejuleaftensdag i går måtte jeg lige smugkigge på den nye lille gyserfilm, Population 436. De plotsynopser af den, som jeg havde læst på nettet, bevirkede at elskede julefilm som Gremlins og Fars fede juleferie blev sat på standby. Egentlig havde jeg kun tænkt mig at se det første kvarter, men jeg blev hængende i Rockwell Falls.

Med sine 88 minutter har instruktøren Michelle Maxwell MacLaren begået en stram lille thriller, som kunne være taget ud af The X-Files (1993-2002), som hun sjovt nok også har lavet et par afsnit af. Population 436 har måske et lidt tv- / lavbudgets-præg – den er jo også kommet direkte ud på dvd herhjemme – men til gengæld fortæller den sin historie effektivt og med en stemning som andre amerikanske horrorfilm kunne lære en hel del af.

Plottet er en gammel men effektiv traver. En naiv statistiker, Steve Kady fra Chicago, ankommer til den lille afsondrede landsby Rockwell Falls, hvor alt på overfladen ånder fred og idyl. Men der er noget galt med befolkningstallet som i flere hundrede år har ligget 100% konstant på 436 indbyggere. Da Kady begynder at undersøge sagen nærmere, finder han ud af at byen gemmer på en frygtelig hemmelighed.

Det er på godt og ondt set mange gange før. Der er absolut ingen overraskelser i Population 436 – heller ikke i det der skulle have været en tvistet slutning, men som blot bliver et konventionel gyser-payoff. Det er lidt kedeligt. Selv Kadys research af tallet 436 og det bagvedliggende mysterium bliver alt for almindelig og gammeldags – ja, 4 + 3 + 6 = 13! Uha! Og 1 + 3 = 4! Dobbelt-uha!!

Til gengæld kan man sige, at gyserpublikummet får alle deres forventninger indfriet, hvis de vil spille med på filmens præmisser og har en forkærlighed for amerikansk “gothic horror” à la Edgar Allan Poe, til dels H.P. Lovecraft og selvfølgelig de første mange murstensromaner af Stephen King. Population 436 er klassisk stemningsfuldt gys for alle pengene: X-Files-fans får fuld valuta for alle pengene. Genre- og plotmæssigt læner den sig også op ad såvel Rosemary’s Baby (Roman Polanski, 1968) og Invasion of the Body Snatchers (Don Siegel, 1956), og den er mange gange bedre i sin håndtering af gyset og det endelige payoff end den vildt hypede The Village (2004) af den alt for overvurderede M. Night Shyamalan.

Population 436 har tydeligvis ikke haft tilnærmelsesvis det samme budget som Shyamalans film, og det ender med at blive filmens store problem. Ganske vist formår MacLaren at holde de visuelle effekter på et nærmest minimalistisk niveau uden at det mærkes så meget igen. Her er et totalt fravær af dyre splattereffekter, mens den paranoide og klaustrofobiske stemning skabes billigt i form af bl.a. påfaldende klip af landsbybeboerne, der tavst og udtryksløst betragter outsideren Kady. Her er masser af tætte billedbeskæringer og fokusskiftende teleindstillinger, der henholdsvis skjuler og afslører, det vi og hovedpersonen skal være bange for. Underlægningsmusikken er selvfølgelig med til at fremhæve den gennemgående suspense som filmen også spiller på: Vi ved mere om Rockwell Falls end den naive Kady – vi får løbende ekstra viden i form af over-the-shoulder-indstillinger af nogen, som uset betragter ham. Det er ganske virkningsfuldt.

Til gengæld er de indlagte mareridt så meget desto mere påfaldende i deres chokerende visualitet og klipning. Her bliver der skruet helt op for det ekspressionistiske vrangudtryk, og det tydeliggør, at disse småsekvenser kun er med i filmen for at vække de publikummer, som måtte finde suspensen en anelse langtrukken. Det giver nærmest et gib i én, når mareridtene ruller over skærmen – så meget at man distancerer sig fra dem frem for at lade sig suge ind i dem.

Det lave budget bliver også tydeligt flere gange i sekvenser, hvor klipningen er for dårlig, fordi den simpelthen går for hurtigt. Filmen byder også på flere mellemsekvenser, hvor tiden går, og dag skifter til nat eller omvendt, og her er MacLarens brug af gammeldags overblændinger også billig og håbløs umoderne. Det ligner noget fra en tv-serie fra 1980erne.

Når disse petitesser er blevet nævnt, vil jeg skynde mig også at udtrykke min begejstring over en film, som får så meget godt ud af så lidt; som udnytter sit lave budget til fulde ved at skære unødvendige specialeffekter fra og alene fokusere på sin klassiske gyserhistorie og metoden til at fortælle den: suspense som Hitchcock lavede den. Den slags film hænger ikke på træerne nu om dage, og Population 436 rammer lige ned i mit nostalgiske sindelag her i denne søde juletid.

Glædelig jul!

······


Population 436
Instruktør: Michelle Maxwell MacLaren
Medvirkende: Jeremy Sisto, Fred Durst, Charlotte Sullivan m.fl.
Pariah, 2006
Spilletid: Ca. 88 minutter
Dansk dvd-distribution: Sony Pictures Home Entertainment