Navnet er Angel, Nicholas Angel; elitesuperstrømer netop forflyttet til hyggenygge-lillebyen Sandford, hvor der ikke er skyggen af kriminalitet. Sådan starter Edgar Wright og Simon Peggs nyeste komedie, der tager godt og grundigt gas på alle actionfilm – både de amerikanske, de italienske og de rigtigt pinlige. Hot Fuzz byder på engelske absurditeter og gags i stride strømme, overdrevne splattereffekter og en slutning, der kan tage pusten fra enhver. Men filmen er lang og mister desværre selv lidt af pusten undervejs.
Videonørderne og zombiefans kender Edgar Wright og Simon Pegg fra Shaun of the Dead der kom ud på dansk dvd for nogle år siden. Den var en sprudlende hyldest til George A. Romeros zombiefilm, og tog kærligt de gamle film ved næsen og fyrede op en lang række spoof-lignende gags der tog udgangspunkt i den absurde konstellation: amerikansk genre i engelsk miljø. (De uindviede danskere kan prøve at forestille sig zombiesplatter i tv-serien Klovn, hvis Klovn så ydermere foregik i en eller anden dorsk provinsby.)
Nu er Edgar Wright og Simon Pegg så tilbage med Hot Fuzz og endnu en amerikansk genre henlagt til et ærkeengelsk miljø. Denne gang er der tale om den dér lidt uhåndterlige action/strømer/selvtægts/buddy-buddy/politi/thriller/voldsfilm som i virkeligheden er vor tids svar på westerngenren, hvilket Hot Fuzz fint gør opmærksom på da vor helt som en anden Clint Eastwood kommer ridende ind til den endelige dyst på krudt og kugler. At Wright og Pegg gør sig umage med den slags detaljer, viser, hvor meget Hot Fuzz hæver sig over standard-spooffilmen, og frem for bare at pege fingre og lave pruttesketches ud af et par film, så undersøger de genren med lup, tager den seriøst og skaber jokes og gags der kærligt driller men også bøjer sig i støvet for mestrene. Mel Brooks’ Frankenstein Junior har endelig fået et par værdige konkurrenter, der snildt topper det gamle mesterværk.
Sandford-mordene
Simon Pegg spiller London-elitestrømeren Nicholas Angel (!) der i filmens start forfremmes til overbetjent, men samtidig noget ufrivilligt forflyttes til den ganske ufarlige, søvnige, Miss Marple-hyggelige landsby, Sandford. Angels effektivitet ligger 400% over hans London-kollegers, og det ser altså bare ikke godt ud i statistikkerne – så en forfremmelse/udflytning er uundgåelig.
Og Sandfords største problemer viser sig da også at være at den lokale pub sælger øl til mindreårige, men som Angel korrekses (efter at have arresteret det meste af lillebyen for mindre lovovertrædelser samme aften som sin ankomst), så er det jo for samfundets bedste: Det er bedre, at de unge hænger ud på den lokale pub – hvor der kan holdes øje med dem – end at strejfer om på gader og stræder og laver hærværk og det der er værre. Men så dør en usædvanligt talentløs skuespiller/instruktør fra den lokale teaterkreds og hans elskerinde i en lige så usædvanligt blodig solotrafikulykke. Taget er kappet af bilen – det samme er parrets hoveder. Og ingen bremsespor på vejen, noterer Nicholas Angel sig...
Megen af filmens direkte komik bunder i kulturmødet mellem den lille landsby og storbyens Nicholas Angel på handlingsplanet – altså f.eks. at regelrytteren Nicholas opfører sig på en akavet måde i forhold til lillebyens normer (til stor morskab for den lokale politistyrke bærer han konstant skudsikker vest), og vice versa (den lokale politistation svælger i kaffe og kage og basser og is og lagkage og … og …). Den løbende gag igennem hele filmen er, at den lokale svane er løbet væk hjemmefra; Nicholas Angels første reaktion er at nogen tager pis på ham – ejeren hedder da også P.I. Staker!
Men man kan også sige, at filmen bruger Sandford til at skabe komik med genren som grundlag: Her har vi en rigtig amerikansk genre, der finder sted i et Miss Marple-univers – vi får en længere jagt og skudduel gennem et provinsielt havecenter og en del af THE FINAL SHOWDOWN finder sted i den lokale brugs med fin implementering af den lille slagterafdeling og kundevogne som våben. Filmen byder desuden på flere overdrevne splattereffekter (med bl.a. kirkespir og hækkesakse), der er en tydelig kommentar til de langt mere morbide og smagløse optrin i f.eks. Michael Bays Bad Boys II hvor en del af “morskaben” går ud på at Will Smith og Martin Lawrence (heltene!) roder med og skænder ligene i et lighus og senere kaster døde kroppe ud af en ambulance på motorvejen, så biler kører over dem. Og så er der jo hele buddy-buddy-genren a la Dødbringende våben og 48 timer osv., der også sættes ind i en frisk, britisk ramme med storbystrømeren, der sættes sammen med den dvaske bobby og drøner rundt i små kompakte engelske politibiler.
Plot points
Filmens altovervejende problem er længden. Der går meget lang tid med at servere første plot point (det første mord), og det skyldes selvfølgelig at vi skal introduceres for ikke blot Nicholas Angel men også Sandford og de pusseløjerlige landsbyboere. Det bevirker også, at filmens første 40 minutter kommer til at virke meget gag/joke-baseret uden at historien bevæger sig fremad. Og 40 minutter er ikke i sig selv lang tid, når man er i så godt og underholdende selskab, men når man når til det 100. minut, så begynder filmen og den bragende slutning at føles langtrukken.
Udover at stramme op på de første 40 minutters introduktion, kunne man med held også have ryddet ud i flere af de gentagelser, som Hot Fuzz også plages af: Særligt de Michael Bay-agtige montagesekvenser, der viser folk lade våben, tage tøj på osv. bliver for repeterende, og vi har fattet joken efter tre gange. Derudover er klipningen – nu vi er ved emnet – eminent, dynamisk og flere sceneovergange og krydsklipninger direkte overrumplende. Det er absolut kompetent arbejde.
Og hatten af for Timothy Dalton (ex-James Bond) og Jim Broadbent (Bridget Jones’ småneurotiske far) som er blandt Sandfords spidsborgere – og selvfølgelig Nick Frost der (som i Shaun of the Dead) giver herligt modspil til Simon Pegg.
Hvis den danske action-“mester” Lasse Spang Olsen havde haft Edgar Wrights talent ville han have lavet Hot Fuzz i en dansk provinsby a la Morten Korch.
······
Hot Fuzz
Instruktion: Edgar Wright
Medvirkende: Simon Pegg, Nick Frost, Timothy Dalton m.fl.
Working Title, 2007
Spilletid: Ca. 116 minutter
Engelsk dvd-distribution: Universal
Spiller i de danske biografer lige nu
Ingen kommentarer:
Send en kommentar