Clark Griswold elsker julen! Men alle omkring ham hader den og er ikke indstillet på at lade julefreden sænke sig. Det kommer der mange morsomme scener ud af i Chevy Chase-komedien Fars fede juleferie. Og når man tænker over det, sætter filmen også grundigt spørgsmålstegn ved en af de grundlæggende amerikanske værdier: familien!
Det er blevet 3. juledag, eller hvad det nu hedder, og efter at have været rundt til juleaften og to gange julefrokoster de forrige dage, er det nu blevet tid til lidt afslapning foran dvd’en. Malene har aldrig set Fars fede juleferie i hele sin længde, så det er hende, der foreslår filmen. Hun falder dog i søvn halvvejs igennem den, mens jeg mindes de mange gags – og også mindes de første par gange, hvor jeg så filmen og syntes, den var bedre og sjovere, end jeg gør i dag. Filmen savner lidt saft og kraft sammenlignet med mere moderne familiekatastrofekomedier som f.eks. de to Meet the Parents-film (2000, 2004).
Lad os få det på det rene: Fars fede juleferie har efterhånden snart 20 år på bagen og er stadig et kært gensyn værd. Clark Griswold (spillet af Chevy Chase) vil så gerne give sin familie den helt rigtige jul og den uovertrufne julegave: en swimmingpool. Det kræver bare lige, at alle de øvrige familiemedlemmer også indvilliger i at ville fejre jul – og at han får den klækkelige julebonus, som han er blevet stillet i udsigt på arbejdet. Det bliver ikke en smertefri juleaften.
Kan man æde de to præmisser, at Chevy Chase er en sjov komiker, og at det er rigtig sjovt, når ting går galt for ham, så vil man elske Fars fede juleferie. (Samme princip gælder også for Ben Stiller i Meet the Parents.) Hvis man ikke køber den, så skal man finde en anden film at fornøje sig med i juledagene. Clark Griswold ønsker den mest fantastiske jul for sin familie – og filmens fortællemæssige drive er at skyde dette ønske ned fra første scene. Det kan undre, at absolut ingen i familien (måske på nær konen Ellen spillet af Beverly D’Angelo) støtter Griswold, men alle er imod ham – det kan også undre, at han ikke giver fortabt længe inden filmens klimaks.
Men dette er ikke en film, hvor Griswold skal udvikle sig som person og opnå ny viden om sig selv – det er en komedie, hvor humoren består i at få den bundnaive hovedperson ned med nakken! Og det lykkes fantastisk godt i en række meget morsomme scener, der bygger op til den katastrofale juleaften, hvor helvede for alvor bryder løs.
Fars fede juleferie er dog en mere løs film end i hvert fald jeg lige huskede: Der er faktisk et par scener eller tre, som nærmest sætter plottet i stå, i håbet om at den gakkede, fysiske humor er nok for publikum og kan holde dem hen. Især scenen, hvor Griswold ser smalfilm på loftet, forekommer særlig usjov og som spild af tid – men også kælkescenen kan snildt klippes ud, fordi der ikke lægges op til den tidligere i filmen, ligesom den heller ikke har betydning for det videre forløb. Og så står det introducerende stunt med bilen under den store lastbil tilbage uden nogen som helst legitim forklaring.
De bedste scener ligger klart hen mod slutningen, hvor galskaben eskalerer, og hvor de forskellige gags griber meget mere ind i hinanden og løfter humoren op på et højere niveau. Når det er allerbedst, føler man sig hensat til en Tom & Jerry-tegnefilmsjagt bare optaget med rigtige mennesker men i samme tempo. Her bliver klipningen også lige pludselig en vigtig del af filmens humor, som ellers for det meste har koncentreret sig om Chevy Chase i én indstilling af gangen: CC med harpiks på fingrene, CC falder ned fra en stige, CC får en stige i hovedet, CC falder igennem loftet osv. Bevares det er da rimeligt sjovt, men så sjovt er det altså heller ikke, når man kan se payoff’et til hver gag på kilometerafstand.
Filmen peger mest satiriske fingre af Clark Griswold og hans naive forhåbninger om en glædelig jul med hele familien. Dermed udstilles ikke kun familien Griswold, men hele den amerikanske drøm om en glædelig familiejul som værende ikke hul og overfladisk, som man ellers skulle tro her i slutningen af december – men tværtimod som en umulighed. Drømmen om én stor lykkelig familie, som er en af de absolut vigtigste grundpiller i USA (i hvert fald i konservative og republikanske kredse), gøres grundigt til grin i denne komedie. I Fars fede juleferie er familien konstant oppe at toppes; ingen gider i virkeligheden bakke op om “familien som projekt”, og selv de små kernefamilier i den store familie (Griswolds egen familie, fætter Eddies autocamperfamilie) er totalt mislykkede på hver deres måde.
Filmen giver ikke noget alternativ til den splittede amerikanske familie og juletradition, og det er heller ikke dens formål. Den er kun ude på skæg og ballade.
······
National Lampoon’s Christmas Vacation (Fars fede juleferie)
Instruktør: Jeremiah S. Chechik
Medvirkende: Chevy Chase, Beverly D’Angelo, Randy Quiad m.fl.
Warner Bros. Pictures, 1989
Spilletid: Ca. 93 minutter
Dansk dvd-distribution: Sandrew Metronome Video Danmark A/S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar