Halløj på kontoret. Mike Judges situationskomedie leverer underspillet humor på et minimalt budget. Kontorrotter er en rigtig Generation X-film med navlepillende hovedpersoner og ironiske optrin. Der er flere herlige øjeblikke i første del, men helhedsindtrykket bliver en middelmådig sitcom blæst op på det store biograflærred.
Mike Judge er manden bag bl.a. MTV's kulttegnefilmsserie Beavis and Butthead og den ret så tamme fremtidskomedie, Idiocracy (2006). Kontorrotter er en rigtig 1990'er-sag om den tabte x-generation, der ikke rigtig kan finde sig selv eller deres eget liv; de er utilfredse med deres jobs, kærester, lejligheder og brokker sig i én uendelighed uden at bevæge sig ud af stedet. Når alle muligheder ligger åbne, ender de med at være bange for at vælge én ud, fordi de så nødvendigvis også må vælge alle de andre fra. I samme navlebeskuende genre finder vi sitcom-klassikerne Friends (1994-2004) og Seinfeld (1990-1998) - to serier der netop var med til at genopfinde komedieserien og sætte den i anden arena end den amerikanske kernefamilie; i 1990'erne bestod den nye "familie" af et fællesskab af venner, ekskærester og arbejdskolleger. Seinfeld proklamerede iøvrigt stolt, at den var en serie om ingenting!
Og lige netop ingenting - det er det, Peter Gibbons (spillet af Ron Livingston) vil med sit liv i Kontorrotter. Han hader sit kontorjob i computerfirmaet Initech, hvor han hver dag sidder i sin lille bås og opdaterer kilometervis af softwarekode. Det er et rigtigt MacJob (jf. Douglas Coupland) - indholdsløst og meningsløst - hvor de syv-otte chefer går op i den samme lille idiotiske petitesse og hele tiden minder én om at man bare er manden på gulvet. Peter går derfor til en psykoterapeut med kæresten - som han i øvrigt også er utilfreds med, men mest fordi han er overbevist om, at hun er utilfreds med ham. Terapeuten hypnotiserer ham til at være 100% ærlig og derfor ligeglad med det hele og gøre hvad der passer ham. Og så har vi balladen, for Initech har samtidig ansat to konsulenter til at downsize virksomheden og få alle til at være mere effektive (læs: fyre medarbejdere!).
Monotoni & humor
Kontorrotter udnytter sin basis-idé på fin vis, men bremses tilsyneladende af filmens budget. Det grundlæggende plot om et monotont kontorhelvede med en irriterende chef, irriterende faxmaskiner, post-its og memoer, nørdede medarbejdere, og så lige fyren der bare får nok af det hele og (med stort held) begynder at opføre sig aparte - det plot fungerer rigtig godt i filmens første del.
Her er en tør og underspillet humor som dels ligger i karakterernes dialog men også i de tåbelige situationer i f.eks. snegletempokøen på motorvejen om morgenen, i den fede telefondames irriterende måde at snakke i telefon på, i de forskellige chefers store interesse for ligegyldige memoer, i den næsten psykotiske kollega der insisterer på at have sin transistorradio tændt, i de to tåbelige downsizingkonsulenter der hedder Bob og Bob. Disse små episoder spidder hele businesskulturens hierarki- og profittænkning, og det er sjovt langt hen ad vejen - særligt når Peter er blevet hypnotiseret og begynder at afmontere kontormiljøet fysisk og psykisk.
Men ca. halvvejs begynder filmen at træde vande, og der bliver længere og længere mellem de rigtigt vittige indfald, og timingen i dem er helt skæv (som i overfaldet på faxmaskinen). Det har desuden den bivirkning, at man sidder og bliver opmærksom på filmens øvrige mangler: Som i en rigtig sitcom er det sparsomt med locations, men derudover er både kontormiljøet og Peters lejlighed i Kontorrotter nærmest minimalistiske, kameraarbejdet er simpelt, og den helt store fejl (der adskiller filmen fra suveræne sitcoms som f.eks. The Simpsons) er at der ikke er det store overskud til visuelle gags.
Jennifer Aniston medvirker som en Rachel-lignende karakter og bringer mindelser om at de første årgange af Friends havde langt flere punchlines end denne film, der dog har et par meget morsomme mænd på birollelisten: Cary Cole som den uudholdelige mmmkay-chef og Stephen Root som den grænsepsykotiske Milton, som vist slet ikke er sådan rigtigt ansat på Initech mere.
Kontorrotter er sjov så længe det varer - altså godt en halv time.
······
Office Space (da. Kontorrotter)
Instruktør: Mike Judge
Medvirkende: Ron Livingston, Gary Cole, Stephen Root m.fl.
20th Century-Fox, 1999
Spilletid: Ca. 86 minutter
Dansk dvd-distribution: 20th Century-Fox
Ingen kommentarer:
Send en kommentar