Kærlighed på film (2007)

"Scenen er falsk, men følelserne er ægte." Ole Bornedals anden film fra 2007 er visuelt bjergtagende og baner nye veje for dansk film. Første halvdel af Kærlighed på film er bragende flot med et fantastisk kunstnerisk ambitionsniveau - ja, noget af det bedste vi har set i dette årtusinde. Anden halvdel bliver mere klichéfyldt og ender med et grumt men forudsigeligt twist. Bornedal har begået en moderne dansk film noir, og den skal ses.

I 2007 vendte Ole Bornedal tilbage til dansk film med et brag. Han ville væk fra den danske leverpostejsfarvede IKEA-film og tilbage til genrefilmen og de store følelser. Det fik han lejlighed til at vise med først Vikaren og siden Kærlighed på film - henholdsvis en Hollywood-inspireret scifi-gyser for børn og et noget mere eksperimenterende men meget eksplosivt noir-melodrama for voksne garneret med vold og sex.

Når Kærlighed på film rammer 100% rent - og det gør den i hovedparten af første halvdel - hæver den sig over samtlige danske film i dette årtusinde og går nye æstetiske veje, som udfordrer seeren med en unik filmoplevelse, hvor hovedpersonens familieliv og identitet langsomt opløses i et drømmeagtigt forhold til en mystisk pige, som han ikke kender. Når filmens slutning bliver mere mainstream og ordinær, er det muligvis fordi Bornedal skal have samlet trådene og sat et punktum. Her rammer filmen ved siden af i sin kombination af forenklet thrillerinspireret handling og flerstreget, kompleks dialog. Det afsluttende mord er dog stadig spektakulært iscenesat, men indholdsmæssigt ender Bornedal på niveau med en tv-serie som Desperate Housewives.

Jonas og Julia
Historien er forbløffende enkel: Jonas (spillet af dansk films yndling: Anders W. Berthelsen) er træt af sin leverpostejsfarvede IKEA-tilværelse og drages af eventyret. Han er fotograf og ivrig læser af National Geographic, men må nøjes med at tage billeder af døde mennesker til politiet. Den tunge symbolik er ikke til at tage fejl af: På trods af kone, to børn og velbetalt job med gode kolleger, er Jonas' følelsesmæssigt så tæt på et liv som levende død, som han kan komme, og da han får muligheden for at gøre en forskel, griber han den og dykker ned i en drøm af et eventyr. Han redder trafikofferet Julia fra døden og hjælper hende igennem koma og genoptræning ved at spille hendes kæreste, Sebastian. Julias velhavende familie har aldrig truffet Sebastian, og de kender egentlig heller ikke særlig meget til hendes liv, fordi hun havde modet til at bryde med dem alle og rejse ud og opleve den eventyrlige verden - i Østen og Hanoi.

Men selv om det kan lyde som selve de Bornedalske idealer for dansk film, så indhentes Jonas og Julias drømmende forhold af mareridtet i form af - ja, rigtig gættet - virkelighedens Sebastian og den grumme fortid, som Julia har svært ved at huske efter biluheldet.

Fabulerende æstetik
Før filmen slår ind på dette lige-ud-ad-landevejen-thrillerspor, har Bornedal vist, hvilken fantastisk instruktør, han er. Han fabulerer med handlingen, billederne og lyden. Karakterer gentager uafhængigt af hinanden fraser som "Jeg skal lige ud og strække benene" og lægger dermed en fatalistisk stemning ned over begivenhederne. Og da Julia fortæller Jonas, at hun har drømt, at en fyr ved navn Jonah ville komme efter hende, giver hun og Bornedal drømmen et ekstra skæbnetungt skær, da hun konkluderer at Johan er Hanoi stavet bagfra. Man er i starten meget i tvivl om på hvilket handlingsplan vi befinder os - et realistisk eller inde i hovedet på den drømmende Jonas. Da Dr. Dichmann rasende konfronterer Jonas med at han har haft sex med Julia, mens hun har ligget i koma, opløses alting (for en kort stund) i et uigennenskueligt mareridt.

Filmen byder på en utrolig smuk billedside med et storladent visuelt udtryk; her forenes lyssætning og kompositionen af såvel nærbilleder og totaler som fugle- og frøperspektiver i et smukt hele. Når Bornedal skal illustrere Jonas og konens splittelse i parforholdet forener han dem i et toskud, men med hende i sløret ultranær i forgrunden og ham i skarp supertotal i baggrunden. Det er elegant hele vejen igennem, men særligt i starten er der masser af ekstra effekter, hvor baggrundene ændrer sig som udtryk for tankeeksperimenter og drømme. Man bliver som seer på én gang draget af de flotte billeder, men også i tvivl om hvordan de skal afkodes i forhold til Jonas' virkelighedsopfattelse.

Klipningen opløser ydermere tid og rum for Jonas, når Bornedal forener scenen i Bilka, hvor Jonas gør det forbi med konen, og jubelscenen, hvor Julia kommer hjem til familien, og Jonas hyldes som den gode kæreste. Den storladne underlægningsmusik forbinder nok de to scener i en positiv stemning, men parallelklipningen skaber en skurrende fornemmelse af, at Jonas martres af sit forliste ægteskab. Ligeledes da Jonas har været i seng med Julia på hospitalet, og han bringer minderne med sig hjem i form af en subjektive flashbacks og reallyd af Julias orgasme - som konen på en eller anden måde kan fornemme.

Denne fabulerende leg med æstetikken og fortælleformen er noget ganske usædvanligt for dansk film, og er man til denne form for storladne melodramatiske stemning, venter der en uforglemmelig filmoplevelse.

Den dragende thriller
Når Kærlighed på film ikke er en perfekt film skyldes det, at Ole Bornedal ca. midtvejs lader filmen forvandle til en regulær film noir med en kedelig tendens til at binde en nysselig men også meget realistisk sløjfe på denne fabulerende og nytænkende film. Der ville have været masser af interessante aspekter i Jonas og Julias følelser og forhold at dykke ned i, men her vælger Bornedal at tage den nærmeste exit og dyrke de ydre omstændigheder - komplet med vold og død til følge. Der runger derfor noget hult over denne "nemme" slutning, hvilket har en afsmittende effekt på den foregående handling, så man sidder tilbage med en lidt kedelig tom fornemmelse.

Men uanset hvad: Velkommen tilbage, Bornedal. Du har været savnet.

······


Kærlighed på film
Instruktion: Ole Bornedal
Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Rebecka Hemse, Nikolaj Lie Kaas m.fl.
Thura Film, 2007
Spilletid: Ca. 100 minutter
Dansk dvd-distribution: SF Film