Digitale Disney. Den nye omgang digimation fra Disney udmærker sig ved ikke at have et eneste fejlplaceret dyr i hovedrollerne; der er ingen syngende eller surfende pingviner; ingen postmoderne eventyr; ingen kendisskuespillere der lægger stemme til. Det her er noget helt andet end vi er vant til fra Disney – science fiction! I det lys er Meet the Robinsons frisk og kombineret med en Monty Python/Douglas Adams-humorcombo og et figurdesign, der har taget ved lære af danske Terkel i knibe, så er det her et rigtigt godt bud på den bedste Disney-animationsfilm, siden Pixar overtog hele butikken.
Jeg havde alle parader oppe, da jeg smækkede Meet the Robinsons på dvd’en! Jeg har for nylig fået adgang til den danske variant af THE DISNEY CHANNEL via Stofa i Slagelse, der til overpris (bemærk tvetydigheden: jeg mener både tv-kanalen og -distributøren) forsyner tv-seerne med på alle måder billige tv-tegnefilm produceret i Japan for ingen penge. Pånær de få pædagogiske serier med Mickey Mouse og Peter Plys, som vi optager til sønnike derhjemme, så er DISNEY CHANNEL og CARTOON NETWORK noget en vis herre har opfundet – og længe har de for mig også været en god indikator for hvilken nedadgående retning amerikansk tegnefilm har bevæget sig de sidste 10 års tid med Disney i spidsen.
Pixar-invasionen
Men sagen er, at jeg nu må indrømme, at jeg har taget fejl. Det står slet ikke så slemt til. Måske fordi CGI-teknologien er blevet bedre og billigere, måske fordi animatorerne har vænnet sig så meget til den, at de nu igen begynder at koncentrere sig om at fortælle gode, originale historier. Disney har jo opkøbt hele Pixar, men med den lille detalje, at Mr. hawaii-shirt himself, John Lassiter, har sat sig tungt i chefstolen på Disney Feature Animation. Det har indtil videre medført at alle romertalsfilm er droppet! Alle pinagtige direkte-til-dvd-tegnefilm er droppet! Til gengæld får vi om få måneder i de danske biografer det som et samlet amerikansk anmelderkorps har kaldt den bedste Pixar-film nogensinde: Ratatouille. Den glæder jeg mig meget til!
Og indtil da kan vi nyde Disney Feature Animation’s egen Meet the Robinsons, der altså også er computeranimeret men ikke af Pixar-folkene. Den er både frisk, charmerende og meget morsom – man mærker nærmest den gamle nestors egne folk tage konkurrencen op med de nye Pixar-kombattanter.
Sci-fi med humor og hjerte
I Meet the Robinsons møder vi den forældreløse Lewis, der på grænsen til puberteten ønsker at kende sig selv og sin egen baggrund. Han er en rigtig lille, men meget charmerende, nørd, der eksperimenterer med alt fra løbske peanut butter-and-jelly-maskiner til tankelæsermaskiner. Han bliver opsøgt af den lidt ældre fremtidsdreng, Wilbur, der skal redde ham fra en ondsindet mand med en sort bowlerhat. Og på vejen går det selvfølgelig hverken værre eller bedre, end at de styrter ned med Wilburs tidsmaskine i fremtiden – og så kommer Lewis opfinder-gen på overarbejde altimens mysteriet om manden med bowlerhatten udfolder sig og vi får præsenteret den største samling tegnefilmssærlinge i familien Robinson.
Meet the Robinsons er således en løssluppen omgang science fiction med humor og hjerte på rette sted. Til tider taber man næsten pusten i vilde rutschebanejagter med f.eks. kæmpedinoen, der fejlagtigt fragtes til fremtiden for at kidnappe Lewis. Men også hele introduktionen til den skøre familien Robinson er genialt konstrueret som en lynhurtig tv-agtig montage af billeder. Det er skørt på den dér lidt Tim Burton-agtige måde, mens dialogens fjollerier bringer tankerne hen på Douglas Adams og Monty Python, når robotbutleren begynder at problematisere det hemmelige kodeord, som den selv har fundet på; når to rivaliserende dørklokker kæmper om de besøgendes opmærksomhed; og når den onde, onde mand med bowlerhatten viser sig at være så komplet idiot, at han udvikler en jalousi over for sin egen lille hjælper, den flyvende robotbowlerhat Doris. Og så er der jo de syngende mafioso-frøer, og Wilburs far - opfinderen af tidsmaskinen - der ligner og lyder som Tom Selleck! Det hele er faktisk meget anderledes og mere løssluppent, end vi er vant til fra Disney.
Men filmen giver sig også tid til de stille perioder og især Danny Elfmans score og sangmontagerne med Rufus Wainwright og Rob Thomas er med til at skubbe filmen over i klassisk Disney-mode, hvor man føler sig varm om hjertet. Og så sluttes det hele selvfølgelig af med en smuk (nogle vil mene temmelig klæbrig) sløjfe af en morale, der hænger direkte sammen med gamle Walts livsmotto. Det synes jeg sgu egentlig er meget elegant, og de ægte Disney-animatorers forsøg på at danne bro mellem gammelt og nyt lykkes for en gangs skyld uden at det bliver forceret.
Terkel i USA
Hvis nogen er i tvivl, så er jeg meget begejstret for Disneys venden tilbage til noget der ligner de fjollerier, som vi så i Aladdin (1992), men også fordi de fornyr sig med animation og figurdesign, der minder mere om spaghetti-looket fra Terkel i knibe (2004) end klassisk Disney: Figurerne er på ingen måde realistiske men et godt stykke hen i retning af det ikonografiske, hvor f.eks. manden med bowlerhatten har en overdreven edderkoppeagtig smidighed og besidder en overdreven mimik, som ville være en Jim Carrey værdig (men Jim ville angiveligt ikke være med, fordi han satsede – og tabte alt – på den forfærdeligt dårlige The Number 23). Selv om Disney selvfølgelig har forfinet udtrykket her, er ligheden med Anders Matthesens karakterer i Terkel i Knibe til at få øje på.
Til sammenligning med Pixars Cars og Disneys egen Chicken Little er Meet the Robinsons langt bedre og mere nytænkende. Den har en stemning af vild spontanitet og virker sine steder rørende på en måde, som de to andre digimationsfilm ikke mestrer.
Tro ikke på de danske anmeldere – se den!
······
Meet the Robinsons (da. Min skøre familien Robinson)
Instruktion: Stephen J. Anderson
Medvirkende: Daniel Hansen, Wesley Singerman, Stephen J. Anderson m.fl.
Walt Disney Feature Animation, 2007
Spilletid: Ca. 94 minutter
Engelsk dvd-distribution: Buena Vista
I danske biografer lige nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar