Peter Cushing er tilbage som Frankenstein, den gale videnskabsmand, der vil gå Gud i bedene. Men denne episode i Hammer Films’ serie om Frankenstein skuffer fælt: Her er ikke megen ondskab på færde, monsteret ligner en kikset papmache-figur bygget over det kendte Universal-look, og plottet ender med at opløse sig selv i det rene nonsens. Kun det medrivende klimaks afholder fra bundkarakter.
Hammer Films lavede i 1950-70erne hele seks Frankenstein-film med den estimerede horror-skuespiller Peter Cushing i titelrollen, startende med The Curse of Frankenstein (1957) og sluttende med Frankenstein and the Monster From Hell (1974). I samme periode blev det til en tilsvarende filmserie med periodens andet horror-ikon, Christopher Lee, i rollen som Dracula. Disse to karakterer blev indbegrebet af Hammer horror i 1960erne; det engelske filmselskab havde stor succes med at opdatere Universals amerikanske monsterfilm fra 1930erne og tilføre mere blod, vold og seksuelle antydninger, som ville have været helt utænkeligt i USA 30 år tidligere.
Hammer blev også kendt for deres brug af farver, lys og skygger og deres storslåede kulisser og kostumer, der nok blev genbrugt igen og igen, men som stadig gav den enkelte lavbudgetfilm en større production value. Og det er da også primært derfor filmene skal ses og nydes i dag: Der er en nostalgisk og altmodisch charme over de farverige miljøer og karakterer – de emmer af (til tider håbløs naiv) fortællelyst, og karakterer som Dracula og Frankenstein har i Hammers engelske udgaver en særlig karisma, som Universals ditto ikke har. På samme måde i hvert fald.
The Evil of Frankenstein tager udgangspunkt i den berygtede videnskabsmands eksperimenter og hans noget blakkede fortid, som begge gør livet rigtig surt for ham. Frankenstein må simpelthen flygte fra den ene by til den næste, og det er vel nærmest det, som er filmens grundplot. Undervejs opdager han så tilfældigvis den nok så berygtede Frankenstein-skabning frosset fast i en gletscher, og i et fyldigt underplot ser vi, hvordan han vækker skabningen til live igen, og atter får problemer med at styre den.
The Evil of Frankenstein er Hammers tredje Frankenstein-film med Peter Cushing i titelrollen som den gale videnskabsmand. Bortset lige fra at Frankenstein i denne film langt fra er en gal, ondsindet videnskabsmand. Han er tværtom enormt sympatisk og menneskelig, fordi hovedkonflikten fokusere på hans flugt til sin barndomsby, hvor indbyggerne med borgmesteren og politimesteren i spidsen har destrueret og bestjålet hans smukke hjem for malerier, gobeliner og andre værdigenstande. Der er bestemt ikke megen ondskab over denne Frankenstein, der snarere minder om en misforstået superhelt, der svinger sig ud af borgmesterens soveværelse i lagnerne og sengetøjet, mens borgmesterfruen i natkjole ser beundrende efter ham.
Derfor kommer hele filmens uhygge også til at hvile tungt på skuldrene af den eneste skurk, den ondsindede hypnotisør Zoltan, der efter at have hjulpet Frankenstein har morderiske planer og bruger Frankenstein-skabningen til at sætte dem i værk. Selve denne del af filmen med hypnotisøren som konfliktoptrapper er faktisk meget spændende med fin brug af krydsklipning, skygger og lyseffekter. Det er her filmen har sin store styrke. Men frem for at udnytte dette psykologiske spil mellem hypnotisør og videnskabsmand til at skabe mere suspense, action og vold, så forsvinder den store Zoltan ud af filmen 20 minutter efter sin entre. Sagt på en anden måde: Uhygge er der ikke meget af i The Evil of Frankenstein.
Det handler selvfølgelig også om måden hvorpå filmen bliver fortalt. Selve klimakset er fantastisk medrivende og flot iscenesat med brand og krydsklipning og last-minute-rescue – især fordi hele den foregående historie (altså 75-80 % af hele filmen) er meget dårligt udtænkt. Her er først og fremmest et uendeligt langt flashback til Frankensteins første eksperiment med skabningen, der udelukkende er med som et kluntet set up til det senere pay off, da de finder skabningen indefrosset i is. Ja, selve dette filmens første plot point falder omtrent efter 40-45 minutters spilletid, og det er alt for lang tid, hvor Peter Cushing og Sandor Elès (som Frankensteins assistent Hans) bare tumler rundt uden mål og med. Og uden uhygge.
Og så kommer vi til det helt store problem for The Evil of Frankenstein: skabningens make-up. Af en eller anden grund har Hammer villet distancere sig fra deres første Frankenstein-film, hvor Christopher Lee spillede uhyret i en make-up der i sig selv var tydeligt distanceret fra Universals 1930’er make-up som ellers blev prototypen på Frankensteins monster. I The Evil of Frankenstein har Hammer skabt en Karloff-look-a-like, som på ingen måde måler sig med originalen. Skabningen, som spilles af Kiwi Kingston, ser ud som om, den er skabt af en blanding af papmache og hvidligt ler. Hovedet er enormt firkantet og giver associationer til en papkasse frem for forskellige ligdele syet sammen i nattens mulm og mørke.
Og sammen med filmens fortællevanskeligheder er dette vel netop filmens hovedproblem: Mangel på uhygge. Skabningen vises fra første færd fra top til tå i highkey-belysning inde i bjerget, hvor Frankenstein finder ham. Instruktøren Freddie Francis spiller på ingen måde på publikums fantasi og suspense-følelse ved f.eks. kun at vise os brudstykker af skabningen. Denne middelmådige Hammer-gyser er simpelthen ikke uhyggelig nok.
······
The Evil of Frankenstein
Instruktion: Freddie Francis
Medvirkende: Peter Cushing, Sandor Elès, Peter Woodthorpe m.fl.
Hammer Film Productions, 1964
Spilletid: Ca. 87 minutter
Amerikansk dvd-distribution: Universal (i bokssættet Hammer Horror Series)
Hammer Films lavede i 1950-70erne hele seks Frankenstein-film med den estimerede horror-skuespiller Peter Cushing i titelrollen, startende med The Curse of Frankenstein (1957) og sluttende med Frankenstein and the Monster From Hell (1974). I samme periode blev det til en tilsvarende filmserie med periodens andet horror-ikon, Christopher Lee, i rollen som Dracula. Disse to karakterer blev indbegrebet af Hammer horror i 1960erne; det engelske filmselskab havde stor succes med at opdatere Universals amerikanske monsterfilm fra 1930erne og tilføre mere blod, vold og seksuelle antydninger, som ville have været helt utænkeligt i USA 30 år tidligere.
Hammer blev også kendt for deres brug af farver, lys og skygger og deres storslåede kulisser og kostumer, der nok blev genbrugt igen og igen, men som stadig gav den enkelte lavbudgetfilm en større production value. Og det er da også primært derfor filmene skal ses og nydes i dag: Der er en nostalgisk og altmodisch charme over de farverige miljøer og karakterer – de emmer af (til tider håbløs naiv) fortællelyst, og karakterer som Dracula og Frankenstein har i Hammers engelske udgaver en særlig karisma, som Universals ditto ikke har. På samme måde i hvert fald.
The Evil of Frankenstein tager udgangspunkt i den berygtede videnskabsmands eksperimenter og hans noget blakkede fortid, som begge gør livet rigtig surt for ham. Frankenstein må simpelthen flygte fra den ene by til den næste, og det er vel nærmest det, som er filmens grundplot. Undervejs opdager han så tilfældigvis den nok så berygtede Frankenstein-skabning frosset fast i en gletscher, og i et fyldigt underplot ser vi, hvordan han vækker skabningen til live igen, og atter får problemer med at styre den.
The Evil of Frankenstein er Hammers tredje Frankenstein-film med Peter Cushing i titelrollen som den gale videnskabsmand. Bortset lige fra at Frankenstein i denne film langt fra er en gal, ondsindet videnskabsmand. Han er tværtom enormt sympatisk og menneskelig, fordi hovedkonflikten fokusere på hans flugt til sin barndomsby, hvor indbyggerne med borgmesteren og politimesteren i spidsen har destrueret og bestjålet hans smukke hjem for malerier, gobeliner og andre værdigenstande. Der er bestemt ikke megen ondskab over denne Frankenstein, der snarere minder om en misforstået superhelt, der svinger sig ud af borgmesterens soveværelse i lagnerne og sengetøjet, mens borgmesterfruen i natkjole ser beundrende efter ham.
Derfor kommer hele filmens uhygge også til at hvile tungt på skuldrene af den eneste skurk, den ondsindede hypnotisør Zoltan, der efter at have hjulpet Frankenstein har morderiske planer og bruger Frankenstein-skabningen til at sætte dem i værk. Selve denne del af filmen med hypnotisøren som konfliktoptrapper er faktisk meget spændende med fin brug af krydsklipning, skygger og lyseffekter. Det er her filmen har sin store styrke. Men frem for at udnytte dette psykologiske spil mellem hypnotisør og videnskabsmand til at skabe mere suspense, action og vold, så forsvinder den store Zoltan ud af filmen 20 minutter efter sin entre. Sagt på en anden måde: Uhygge er der ikke meget af i The Evil of Frankenstein.
Det handler selvfølgelig også om måden hvorpå filmen bliver fortalt. Selve klimakset er fantastisk medrivende og flot iscenesat med brand og krydsklipning og last-minute-rescue – især fordi hele den foregående historie (altså 75-80 % af hele filmen) er meget dårligt udtænkt. Her er først og fremmest et uendeligt langt flashback til Frankensteins første eksperiment med skabningen, der udelukkende er med som et kluntet set up til det senere pay off, da de finder skabningen indefrosset i is. Ja, selve dette filmens første plot point falder omtrent efter 40-45 minutters spilletid, og det er alt for lang tid, hvor Peter Cushing og Sandor Elès (som Frankensteins assistent Hans) bare tumler rundt uden mål og med. Og uden uhygge.
Og så kommer vi til det helt store problem for The Evil of Frankenstein: skabningens make-up. Af en eller anden grund har Hammer villet distancere sig fra deres første Frankenstein-film, hvor Christopher Lee spillede uhyret i en make-up der i sig selv var tydeligt distanceret fra Universals 1930’er make-up som ellers blev prototypen på Frankensteins monster. I The Evil of Frankenstein har Hammer skabt en Karloff-look-a-like, som på ingen måde måler sig med originalen. Skabningen, som spilles af Kiwi Kingston, ser ud som om, den er skabt af en blanding af papmache og hvidligt ler. Hovedet er enormt firkantet og giver associationer til en papkasse frem for forskellige ligdele syet sammen i nattens mulm og mørke.
Og sammen med filmens fortællevanskeligheder er dette vel netop filmens hovedproblem: Mangel på uhygge. Skabningen vises fra første færd fra top til tå i highkey-belysning inde i bjerget, hvor Frankenstein finder ham. Instruktøren Freddie Francis spiller på ingen måde på publikums fantasi og suspense-følelse ved f.eks. kun at vise os brudstykker af skabningen. Denne middelmådige Hammer-gyser er simpelthen ikke uhyggelig nok.
······
The Evil of Frankenstein
Instruktion: Freddie Francis
Medvirkende: Peter Cushing, Sandor Elès, Peter Woodthorpe m.fl.
Hammer Film Productions, 1964
Spilletid: Ca. 87 minutter
Amerikansk dvd-distribution: Universal (i bokssættet Hammer Horror Series)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar