mandag den 21. december 2015

Mission: Impossible 2 (2000)


Mission: Impossible 2
Instruktion: John Woo
Medvirkende: Tom Cruise, Dougray
Scott, Thandie Newton, Ving Rhames
m.fl.
Paramount Pictures, 2000

★ _ _ _ _

Mission: Impossible 2 er den der foregår i Australien og som har John Woo som instruktør — og den er i hvert fald noget helt andet end 1'eren. I en sådan grad at det er svært at kende Ethan Hunt-karakter. Hvor Mission: Impossible tonsede afsted, så føles John Woos 2'er dvask, sindssygt selvsmagende og regulært kedelig. Mission: Impossible 2s største problem er det tåkrummende manuskript, og at instruktøren ikke er Brian de Palma.


Mission: Impossible 2 blev genudgivet på blu-ray sammen med de fire andre film d. 17. december. Der er tale om præcis de samme blu-ray-udgaver (covers, skiver, ekstramateriale, det hele) som blev udgivet i 2011. Nu har Paramount bare samlet dem med et papcover udenom — der er derfor intet unikt ved samlingen her.

Der er følgende ekstramateriale til Mission: Impossible 2 — alt er genbrug fra tidligere dvd-udgaver og derfor i 4:3-SD, men tekstet på engelsk:


  • Commentary by director John Woo — som er tekstet på engelsk fordi manden ikke er den store sprogekvilibrist
  • Behind the Mission (mini-featurette, 14:28 min.)
  • Impossible Shots (bag-om-kameraet på 11 specifikke scener/optagelser, ialt 34:17 min.)
  • "I Disappear" (musikvideo med Metallica, 4:33 min.)
  • Alternate Title Sequence (den animerede titelsekvens, ikke klatrescenen, 37 sek.)
  • Excellence in Film (hyldest til Tom Cruise med sammenklip af hans store filmscener, 9:15 min. — findes også på Mission: Impossible-skiven)
  • Generation: Cruise (hyldest til Tom Cruise med sammenklip af hans store filmscener, 3:36 min. — findes også på Mission: Impossible-skiven)
  • Ingen kommentarer:

    Send en kommentar