Guillermo del Toro tager sig et lidt lovligt langt frikvarter efter Pan’s Labyrinth. Sequel’en til Hellboy buldrer og brager derudaf med masser af pudseløjerlige væsner og monstre og alt for meget CGI. Her udfoldes aldrig de markante temaer og kantede plots, som også del Toros Hollywood-film er kendt for. Det varsler ilde for filmatiseringen af Hobitten.
Jeg er vild med Guillermo del Toro! Jeg er tosset med både hans europæiske/mexicanske film – bl.a. den meget anderledes vampyrfilm Cronos (1993) og Pan’s Labyrinth (2006) – og hans amerikanske actionfilm – f.eks. den røvsparkende to’er i Blade-trilogien (2002) og selvfølgelig den Lovecraft-inspirerede Hellboy (2004).
Nu har Hollywood så ment, at det var på tide at lave endnu en Hellboy-film, hvor titelfiguren står over for en overmægtig fjende – en uudryddelig hær af robotagtige stensoldater der har til opgave at udslette menneskeheden. Også Hellboy II kombinerer vores nutidige verden med en alternativ magisk verden fyldt med eventyrlige væsner og monstre – heriblandt elverprinsen Nueda der har set sig så sur på alle mennesker (der ødelægger Jorden og dens mange sjældne væsner, og har fortrængt den ellers så stolte eleverrace til underjordiske kloakagtige lokaler), at han sætter sig for at vække den gyldne hær til live og udrydde problemet én gang for alle.
Fantastisk figurdesign med mangler
Hellboy II falder på gulvet for mig allerede i filmens første scene, hvor vi i en form for flashback ser Hellboy i en barneudgave mens lærermesteren, Professor Broom (spillet af den altid karismatiske John Hurt) fortæller myten om den gyldne hær. Den form for dramaturgi er så lårklaskende legoagtig, fordi enhver kan se, hvad den myte skal bruges til i den videre film – dermed fjernes en stor portion af filmens magi og mystik som skal injiceres på anden (og lige så klodset) måde senere i filmen.
Lige så problematisk er designet af Hellboy-karakteren. Djævleknægten i filmens anslag har fået så meget makeup og latex i hovedet, at han ikke kan spille godt og naturligt. Der er ingen ansigtsmimik tilbage og den begejstring, han skal udtrykke over Brooms fortælling, bliver underlig manisk og dukkeagtig.
Heldigvis er voksenudgaven af Hellboy (spillet af Ron Perlman) så total deadpan at man aldrig studser over de manglende følelser eller mimik i hans stenansigt. Undtagen selvfølgelig – og det er så desværre filmens fortællemæssige krumtap – hvad angår hans forhold til Liz, fordi de få kys og kærtegn, filmen byder på, kommer til at virke meget ubehagelige og underlige.
Barok humor
Det er ubegribeligt at Guillermo del Toro også i sequel’en har stillet sig tilfreds med dette mangelfulde Hellboy-design, når nu filmen overstrømmes af alskens andre fantasifulde og CGI-animerede væsner og monstre, så man nærmest mister pusten. Der er så mange, at det hele kommer til at drukne i CGI-effekter og dialogbrudstykker, som hver eneste gang skal introducere det pågældende væsen/monster, samt måden hvorpå det skal udryddes. Det er så Hollywood-fortælle-mekanisk, at det næsten ikke er til at fatte at del Toro også står bag langt mere frit fabulerende film som Cronos og Pan’s Labyrinth.
Netop de spansksprogede film gennemsyres af alvorlige temaer og melankolske budskaber, som del Toro faktisk havde held med at få sneget ind i den første Hellboy-film via dialogen. I denne anden Hellboy-film har del Toro ladet de tunge budskaber blive hjemme på hylden og i stedet tilført en masse tunge oneliners, der giver mindelser om den noget selvbevidste og barokke humor i 1980-90’ernes buddy-actionfilm. Disse oneliners understreger blot Hellboy II’s kitsch og mangel på den finesse og karisma, som Ironman og The Dark Knight tilbød publikum i 2008. I denne sammenligning blegner djævledrengen og bliver til en flad, ufølsom filmoplevelse med Anders And-modstandere skabt af Hollywood for små amerikanske drenge.
Lad os håbe at Guillermo del Toro går til filmatiseringen af Hobitten med mere seriøsitet og kompromisløshed.
Læs DEN MEXICANSKE AUTEUR for en mere dybdegående indføring i Guillermo del Toros filmografi.
······
Hellboy II - The Golden Army
Instruktion: Guillermo del Toro
Medvirkende: Ron Perlman, Selma Blair, Doug Jones m.fl.
Universal Pictures, 2008
Spilletid: Ca. 115 minutter
Engelsk dvd-distribution: Universal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar