George C. Scott er den sørgende enkemand, der ser spøgelser i det store, gamle hus. The Changeling er en god, gammeldags spøgelseshistorie fuld af myrekrybsstemning og uden de store special effects pånær dem, der kan laves med kameraet og ved at slukke lyset. Det er inspirerende godt håndværk, og det havde været en fuldstændig fremragende gyserfilm, hvis det ikke have været for filmens slutning og netop hovedrolleindehaveren, George C. Scott.
Jeg er ikke den store fan af George C. Scott, jeg kender ikke hans baggrund i andre film, men der er kun én ting at sige om ham i spøgelsesfilmen The Changeling: Fejlcasting. Det er til gengæld også det eneste rigtigt dårlige element i denne ellers så dejlig atmosfærefyldte, neglebidende uhyggelige gyser.
Spøgelseshuset
Lad os få Scott af vejen med det samme: Han spiller John Russell, der i filmens anslag mister sin kone og datter i en bilulykke, og som filmen igennem hjemsøges af dette tab. Russells sorg bliver samtidig den nøgle, der åbner op for den rædselsfulde fortid i det gamle, gotiske hus, som han flytter ind i. De mange uhyggelige kringelkroge, glemte loftsværelser, uhyggelige lyde, vandet der vælter ud af hanerne – jo, der er ånder fra det hinsides, som vil i kontakt med Russell.
Plottet er på mange måder ganske konventionelt og trækker tydeligt på arven fra gotikken og den mere ondsindede udgave af romantikken. Det ligner til forveksling en filmatisering af Henry James’ The Turn of the Screw, men omformateret så der er plads til George C. Scott i hovedrollen. Og det kan undre, for Scott evner ikke at dyrke sin feminine og maskuline side på én gang. Bedst går det, når Russell arbejder på sin Sherlock Holmes-agtige efterforskning – værst går det, når enkemandens sorg lægges ind som en ekstra skæbnetung dimension i karakteren.
Det fine spil, som Nicole Kidman og Belen Ruéda mestrer i henholdsvis The Others og El Orfanato (2001, 2007; to nyere gotiske gysere, der trækker meget store veksler på The Changeling), er en lukket bog for George C. Scott, der først og fremmest er mand med store M – og en gammel mand oven i købet (filmen har ældre skuespillere i snart sagt hver eneste rolle). Den køber man ikke, og dette problem fylder meget, fordi Scott fylder meget og er med i hver eneste scene.
Antydningens kunst
Til gengæld køber man så godt som alt det andet i The Changeling. Instruktøren Peter Medak har tydeligvis ikke haft et stort budget, men udnytter de gotiske kulisser, kameraet, lyddesignet og underlægningsmusikken til at skabe en fuldendt myrekrybsstemning. Her er et konsekvent fravalg af Poltergeist-agtige effekter og skræmmemidler som blod, spøgelser og andet hokuspokus.
Det er de små ting, der får nakkehårene til at rejse sig: De høje reallyde fra automatskriften ved seancen og fra hoppende bolde kastet af usynlige barnehænder; suspensefuld underlægningsmusik, der også er primusmotor for de chok, filmen byder på – selv en tom, gammel barnekørestol kan blive døduhyggelig, bare man tilsætter den rigtige musik; lowkeybelysning og det allestedsnærværende mørke i korridorerne og på det forbudte loft; de ekstreme frø- og fugleperspektiver af husets arkitektur, som skaber en forvrænget virkelighed; og de mange totaler og supertotaler af gabende tomme rum i spøgelseshuset. Det er antydningens kunst, men det virker forbandet godt, og flere scener er uhyggeligt effektive.
I starten af The Changeling leger Peter Medak desuden med filmens forskellige fortælleplaner; her bliver realplanet overrumplende klippet sammen med Russells flashback, da han får øje på sin afdøde datters stribede plasticbold. Det fungerer usædvanligt godt og er med til at sætte spørgsmålstegn ved både publikums og Russells virkelighedsopfattelse. Denne flashbackmetode kunne med fordel have været anvendt i hele filmen som illustration af Russells sorg, men det bliver den desværre ikke.
Først i slutningen af filmen bruges klipningen til at forene to virkeligheder på et psykologisk plan, og man ledes derfor til at tro, at nu kommer det sidste og afgørende twist. Men håber man på en sådan overrumplende sandhed, bliver man som jeg ret skuffet. Slutningen er faktisk temmelig rodet, og man skal en tur om IMDB.com's diskussionsklub for at finde en løsning, der samler mange af (men ikke alle) de løse tråde.
Men for pokker, hvor er The Changeling uhyggeligt godt håndværk…
······
The Changeling
Instruktion: Peter Medak
Medvirkende: George C. Scott, Trish Van Devere, Melvyn Douglas m.fl.
Chessman Park Productions, 1980
Spilletid: ca. 107 minutter
Amerikansk dvd-distribution: HBO
Ingen kommentarer:
Send en kommentar