En film om børn for voksne: Med overstadig fantasi og begejstring iscenesætter to drenge deres egen Rambo-film i en søvnig lille engelsk landsby. Garth Jennings’ Son of Rambow kommer godt ind under huden på os, der kan huske de første skoleår i 1980erne, hvor slidte VHS-kopier af voldelige amerikanske actionfilm var seeeeeejt.
I 1980erne gik jeg på en lille folkeskole ude på landet. I de små klasser var jeg dødsens ræd for de store drenge fra de ældre klasser, samtidig med at jeg også var dybt fascineret og så op til dem på deres smarte cykler og knallerter. Men heldigvis havde jeg min bedste ven, Mikael, som gik en klasse over mig og som var den sejeste dreng jeg kendte – han introducerede mig bl.a. for Aliens optaget fra tysk tv og kunne skaffe Creepshow på 3. eller 4. generations-VHS-kopi, når vi ikke lavede stuntslåskampe for sjov.
Det er den slags barndomsminder manuskriptforfatter og instruktør Garth Jennings rammer på kornet i sin nyeste og bedste spillefilm Son of Rambow, der nok foregår specifikt i England i 1982 men som rammer mere universelt.
To små drenge og én film
Son of Rambow er navnet på den film som to 12-årige drenge, Will og Lee, går i gang med at optage til en amatørvideokonkurrence på BBC’s Screen Test. Filmen er baseret på Wills ideer og fantasier og skal optages på Lees VHS-kamera. Fælles for drengene er fraværet af forældre og sociale relationer som helhed; Wills far er død, og moren er kommet med i en Indre Mission-agtig religiøs bevægelse, der forbyder film, tv, musik – ja, så galt farver på væggene, så Will må sidde i et faldefærdigt skur i haven og tegne sine uskyldige, fantasifulde tegninger med flyvende hunde og ildspyende drager. I filmens start flipper Will igennem flere små animationer tegnet i nederste hjørne på notesbøger – som udtryk for hans indestængte kreativitet og kedsomhed (tegnefilm = 24 tegninger/sekund).
Lees forældre er også fraværende; moren har giftet sig med en rigmand, der godt nok driver et aldersdomshjem, men som er bosiddende i Spanien. Det giver Lee masser af goder i form af toldfrie varer men også masser af tid for sig selv og småopgaver han skal udføre for sin diktatoriske storebror – da vi møder ham er han i færd med at optage en bootleg-udgave af First Blood i biografen på storebrorens videokamera.
De to outsidere mødes tilfældigt i skolen, hvor Will er blevet sendt uden for døren mens resten af klassen ser et skoleprogram på tv, mens Lee har fået en timeout på gangen med sin larmende tennisbold. Og så vokser venskabet lige så stille frem med Lee bag kameraet og lille Will foran i rollen som Rambos søn.
Rambo som pædagog
Son of Rambow fortælles på den måde fra børnenes perspektiv. Her er intet voksent fortællemæssigt overblik, men man mærker børnenes usikkerhed på de sure voksne og Wills isolation fanges fint af kameraet, der aldrig fotograferer de andre børn eller læreren, men lader dem være stemmer offscreen. Her er scener, hvor virkeligheden forvandles for øjnene af os og implementerer Wills fantasifulde, ekspressionistiske animationer. Særligt drengenes praktiske sans og halsbrækkende tæft som amatørfilmmagere er medrivende og underholdende. Her er en begejstring for at lave film og være sammen om det at lave en fed film, der får det til at krible i éns fingre efter et videokamera.
Filmen markedsføres som en rendyrket komedie, men det er den ikke. Her er dog masser af komiske indslag, og Garth Jennings instruerer en del optrin i én totalindstilling, der lægger vægten på komik og slapstick, og som også nærmest mimer den minimalisme, som Will og Lee instruerer deres lille film med. Men Son of Rambow er mest af alt en udviklingshistorie om de to drenge, der skal lære at stå på egne og fælles ben via deres gendigtning af First Blood. Kombinationen af den barnlige uskyld og begejstring i filmprojektet og den mere alvorlige sociale ramme gør filmen til charmerende og komisk – og sine steder meget rørende.
Hvor Peter Jacksons Heavenly Creatures (1994) fortæller pigeudgaven af denne historie med en fatal slutning, har Garth Jennings’ drengeudgave en mere positiv udgang. Den er i samme liga som Rob Reiners Stand By Me (1986) om drenges venskaber på vej til voksenlivet. Den manglende topkarakter skyldes den franske udvekslingsstudent, Didier, som ikke passer ind i filmens univers, men bliver et unødvendigt eksotisk indslag, der blot skal tjene som konfliktoptrapning.
Uanset hvad er Son of Rambow en charmerende dramakomedie for voksne om børn.
······
Son of Rambow
Instruktion: Garth Jennings
Medvirkende: Bill Milner, Will Poulter, Jessica Stevenson m.fl.
Hammer & Tongs, 2008
Spilletid: Ca. 91 minutter
Engelsk dvd-distribution: Paramount Vantage
I 1980erne gik jeg på en lille folkeskole ude på landet. I de små klasser var jeg dødsens ræd for de store drenge fra de ældre klasser, samtidig med at jeg også var dybt fascineret og så op til dem på deres smarte cykler og knallerter. Men heldigvis havde jeg min bedste ven, Mikael, som gik en klasse over mig og som var den sejeste dreng jeg kendte – han introducerede mig bl.a. for Aliens optaget fra tysk tv og kunne skaffe Creepshow på 3. eller 4. generations-VHS-kopi, når vi ikke lavede stuntslåskampe for sjov.
Det er den slags barndomsminder manuskriptforfatter og instruktør Garth Jennings rammer på kornet i sin nyeste og bedste spillefilm Son of Rambow, der nok foregår specifikt i England i 1982 men som rammer mere universelt.
To små drenge og én film
Son of Rambow er navnet på den film som to 12-årige drenge, Will og Lee, går i gang med at optage til en amatørvideokonkurrence på BBC’s Screen Test. Filmen er baseret på Wills ideer og fantasier og skal optages på Lees VHS-kamera. Fælles for drengene er fraværet af forældre og sociale relationer som helhed; Wills far er død, og moren er kommet med i en Indre Mission-agtig religiøs bevægelse, der forbyder film, tv, musik – ja, så galt farver på væggene, så Will må sidde i et faldefærdigt skur i haven og tegne sine uskyldige, fantasifulde tegninger med flyvende hunde og ildspyende drager. I filmens start flipper Will igennem flere små animationer tegnet i nederste hjørne på notesbøger – som udtryk for hans indestængte kreativitet og kedsomhed (tegnefilm = 24 tegninger/sekund).
Lees forældre er også fraværende; moren har giftet sig med en rigmand, der godt nok driver et aldersdomshjem, men som er bosiddende i Spanien. Det giver Lee masser af goder i form af toldfrie varer men også masser af tid for sig selv og småopgaver han skal udføre for sin diktatoriske storebror – da vi møder ham er han i færd med at optage en bootleg-udgave af First Blood i biografen på storebrorens videokamera.
De to outsidere mødes tilfældigt i skolen, hvor Will er blevet sendt uden for døren mens resten af klassen ser et skoleprogram på tv, mens Lee har fået en timeout på gangen med sin larmende tennisbold. Og så vokser venskabet lige så stille frem med Lee bag kameraet og lille Will foran i rollen som Rambos søn.
Rambo som pædagog
Son of Rambow fortælles på den måde fra børnenes perspektiv. Her er intet voksent fortællemæssigt overblik, men man mærker børnenes usikkerhed på de sure voksne og Wills isolation fanges fint af kameraet, der aldrig fotograferer de andre børn eller læreren, men lader dem være stemmer offscreen. Her er scener, hvor virkeligheden forvandles for øjnene af os og implementerer Wills fantasifulde, ekspressionistiske animationer. Særligt drengenes praktiske sans og halsbrækkende tæft som amatørfilmmagere er medrivende og underholdende. Her er en begejstring for at lave film og være sammen om det at lave en fed film, der får det til at krible i éns fingre efter et videokamera.
Filmen markedsføres som en rendyrket komedie, men det er den ikke. Her er dog masser af komiske indslag, og Garth Jennings instruerer en del optrin i én totalindstilling, der lægger vægten på komik og slapstick, og som også nærmest mimer den minimalisme, som Will og Lee instruerer deres lille film med. Men Son of Rambow er mest af alt en udviklingshistorie om de to drenge, der skal lære at stå på egne og fælles ben via deres gendigtning af First Blood. Kombinationen af den barnlige uskyld og begejstring i filmprojektet og den mere alvorlige sociale ramme gør filmen til charmerende og komisk – og sine steder meget rørende.
Hvor Peter Jacksons Heavenly Creatures (1994) fortæller pigeudgaven af denne historie med en fatal slutning, har Garth Jennings’ drengeudgave en mere positiv udgang. Den er i samme liga som Rob Reiners Stand By Me (1986) om drenges venskaber på vej til voksenlivet. Den manglende topkarakter skyldes den franske udvekslingsstudent, Didier, som ikke passer ind i filmens univers, men bliver et unødvendigt eksotisk indslag, der blot skal tjene som konfliktoptrapning.
Uanset hvad er Son of Rambow en charmerende dramakomedie for voksne om børn.
······
Son of Rambow
Instruktion: Garth Jennings
Medvirkende: Bill Milner, Will Poulter, Jessica Stevenson m.fl.
Hammer & Tongs, 2008
Spilletid: Ca. 91 minutter
Engelsk dvd-distribution: Paramount Vantage
Ingen kommentarer:
Send en kommentar