Angiveligt Mario Bavas sidste gotiske mesterværk. I Kill, Baby … Kill! er den italienske horror maestro dog mere interesseret i at skabe en drømmeagtig stemning end en medrivende, uhyggelig historie. Her er masser af farvet lys, kunstigt edderkoppespind, roterende vindeltrapper, syrede kameravinkler og 60’er-ekspressionisme, men filmen lider under et dovent tempo og manglende gys.
Selv om ikke alle Mario Bavas gyserfilm rammer 100% plet, så er der altid geniale indfald, som senere instruktører har taget til sig og flittigt citerer. Det er også tilfældet med Kill, Baby … Kill! – eller Operazione Paura som er den italienske titel – der åbner sig som et helt lille referencekatalog for fans af f.eks. Tim Burtons Sleepy Hollow (1999) og Guillermo del Toros The Devil’s Backbone (2001). Det skal bemærkes at også film af netop d'herrer Burton og del Toro udmærker sig ved altid at have et eller andet interessant at byde på, også selv om der ikke er tale om et mesterværk hver gang.
I denne Mario Bava-film kommer alle hans visuelle kunster og tricks til deres ret, mens det, der halter, er manglen på plot og gys. Selv om der aspireres kraftigt til det, kommer Kill, Baby … Kill! aldrig op på niveau med Bavas mesterværk The Mask of Satan (1960).
Spøgelsespigen Melissa
Kort fortalt handler Kill, Baby … Kill! om en landsby, der hjemsøges af en lille spøgelsespige, der varsler en snarlig og blodig død for dem, som ser hende. En læge, Dr. Eswai, ankommer for at assistere den lokale politimyndighed, inspektør Krueger, i opklaringen af et af disse dødsfald, men landsbyens beboere er bange for at snakke om forbandelsen og pigen af frygt for at blive det næste offer.
Problemet med plottet er, at de overnaturlige mord og det tilhørende mysterium aldrig kommer til at føles særlig relevant for seerne. Der bliver slået flere karakterer ihjel i filmen, men Bava vælger underligt nok at distancere sig fra mordene – kameraet kommer aldrig tæt på dem fysisk eller psykisk, hvilket gør filmen til en underlig doven oplevelse, hvor det eneste chokelement er Bavas mani med at zoome hurtigt ind på f.eks. spøgelsespigen i et vindue eller på den lokale troldkvinde, Ruth, når hun dukker op som en trold af en æske. Der mangler simpelthen gyselige payoffs så de mange antydninger og varsler bliver uhyggelige.
Dertil kommer, at plottet kun løseligt hænger sammen og ikke leverer de vendepunkter og den suspense, som kræves for at engagere publikum. Kill, Baby … Kill! byder dog på et decideret plottwist i form af et hemmeligt familieforhold, men dette afsløres alt for hurtigt og uden den dramatik, der kræves. Desuden introducerer Bava flere varsler, som ender med at blive falske varsler, fordi de ikke følges til dørs overhovedet: Den lokale troldkvinde graver f.eks. sølvmønter ind i de døde ofre hjerter, for at rense deres sjæle for Melissas ondskab, men når den rationelle, udefrakommende læge fjerner disse mønter under sin obduktion, sker der ingenting! Ligene rejser sig ikke og begynder ikke at stavre rundt som zombier eller vampyrer – hvilket ellers varsles meget kraftigt flere gange. Dertil kommer at filmens klimaks vel kun nødtørftigt kan kaldes et klimaks.
Smuk fotografering og et par tricks
Tematisk er filmen mere interessant, fordi den skaber relationer mellem filmens kvindelige karakterer. Her bliver mændene kørt ud på et sidespor - ikke mindst de rationelle mænd - mens tidligere tiders gotiske gyseres kvinder i flagrende hvide natkjoler kommer til at stå helt centralt. Både som løsningen på filmens gåde, men også som garant for at konflikten løses. Dr. Eswai forbliver på alle måder en outsider og uden de heltemodige egenskaber som man kender fra andre gotiske gysere. På den måde peger Kill, Baby ... Kill! fremad mod også moderne amerikanske gotiske gysere, hvor kvinderne bliver mere helstøbte karakterer og får større magt, mens mænd reduceres til rene bifigurer.
Mario Bava har desuden stadig et par kameratricks op i ærmet, som man ikke ser hver dag. Ud over hans mesterlige og stemningsfulde fotografering i syrede fugle- og frøperspektiver, de kulørte lamper, der laver søer af grønt, rødt, gult, violet lys i samme kameraindstilling, lowkeybelysningen og brugen af røg (og denne film er som så mange andre Bava-film tæt på at være no-budget!), så får vi også en modigt klippet forfølgelsesscene, hvor dr. Eswai hele tiden løber ind i det samme rum – kun for at finde ud af at han jagter sig selv, og en gyngetur fra spøgelsespigens subjektive point-of-view. Det er disse små, charmerende (men dybest set altmodische) finesser, der gør en middelmådig Bava-film som denne værd at se og gå på opdagelse i.
Og ja, jeg har allerede bestilt The Mario Bava Collection: Volume 2 fra Amazon.
······
Kill, Baby … Kill! (it. Operazione Paura)
Instruktion: Mario Bava
Medvirkende: Giacomo Rossi-Stuart, Erika Blanc, Fabienne Dali m.fl.
FUL Films, 1966
Spilletid: Ca. 83 minutter
Engelsk dvd-distribution: Starz Home Entertainment i boxsettet The Mario Bava Collection: Volume 1
Ingen kommentarer:
Send en kommentar