Filmatiseringen af Spiderwick-fortællingerne står sig bemærkelsesværdigt godt i konkurrencen mod allesammens troldmandsyndling, Harry Potter, skabsfilmen Narnia og isbjørnekampene i Det gyldne kompas. Her er for første gang en fantasy-film som føles alt for kort, simpelthen fordi den er så kompakt, så godt fortalt og så vellavet, at man bare vil have mere.
Toni DiTerlizzi og Holly Black er makkerparret bag Spiderwick-fortællingerne, en serie små romaner om tre søskendes eventyrlige opdagelser i og omkring det ældgamle Spiderwick-hus, de har overtaget efter en skør gammel tante. Nu har Nickelodeon Movies lanceret en filmatisering af intet mindre end hele serien, og selv om det strider mod alt hvad der hedder kutyme i fantasyfilmatiseringsgenren (tænk blot på den alenlange Ringenes Herre-trilogi som satte standarden for Harry Potter-filmene og alle andre derefter), fungerer det forbavsende godt.
Filmen The Spiderwick Chronicles varer godt 90 minutter og har skåret alle unødvendige sidehistorier væk for at koncentrere sig om hovedkonflikten i de små romaner. Denne serveres i et behageligt up-tempo, hvor alting synes at drive handlingen fremad. Der er en nærmest Spielberg-agtig stemning over filmen, og tankerne bringes let hen på andre fantasifulde (og uhyggelige) børnefilm – ikke mindst E.T. (1982) og Gremlins (1984), men også Den uendelige historie (1984).
Den baggrundshistorie som Black & DiTerlizzi har ganske let ved at lægge ind i romanerne, formidler filmen som en hæsblæsende montagesekvens i starten; her følger vi Arthur Spiderwick i hans arbejde med den forkætrede felthåndbog, der kortlægger alle de skjulte eventyrvæsner, der lever og bor side om side med menneskene. Ligeledes er filmen stramt komponeret i de indledende scener hvor Jared, Simon og Mallorys baghistorie flettes ind i dialogen, mens masser af setups formidles visuelt – hold f.eks. øje med Jareds ørepropper, Mallorys fægteevner og den overvældende mængde honning og tomatsauce i køkkenet. Det er godt filmhåndværk og solidt fortællemæssigt arbejde hele vejen igennem.
Freddie Highmore
Også den dobbelte hovedrolleindehaver, Freddie Highmore, der spiller tvillingerne Jared og Simon, medvirker til at filmen lykkes. Det er ikke altid uproblematisk at benytte den samme skuespiller til en tvillingerolle – ikke så meget på grund af skuespillerens evner, men mere fordi det kan distrahere publikum, der vil have en tendens til at sidde og kigge efter fejl eller problemer, der indikerer, at effekt- og klippearbejdet ikke er godt nok.
Det er derfor til filmens special effects-ensemble og Freddie Highmores store fortjeneste, at man efter de første par scener simpelthen glemmer, at Jared og Simon spilles af den samme skuespiller; samspillet mellem dem foregår nærmest umærkeligt – også fordi filmen vælger at fokusere mest på den karismatiske Jared, mens den mere nørdede Simon kommer til at spille hjælperrollen.
Det er Jareds udviklingshistorie, vi følger, og det er hans blik på forældrenes problemer, vi som publikum deler. Det er også Jareds manglende viden om netop forældrene, som filmen bruger til at skabe en gennemgående stemning af suspense og modløshed. Det giver en mere realistisk fremstilling af børn/forældre-problemer, end vi er vant til fra f.eks. Harry Potter-serien, der har for vane at iscenesætte familien Dursley på en grotesk og sorthumoristisk måde. Spiderwick-fortællingernes realistiske tilgang til karaktererne får på eleganteste vis de eventyrlige indslag til at fremstå endnu mere eventyrlige.
Begrænsningens ugunst
The Spiderwick Chronicles er en kompakt sag på max. 90 minutter, hvis vi trækker rulleteksterne fra. Og selv om det er enormt dejligt at se manuskriptforfattere, der tør skære i materialet og tilrettelægge det for filmmediet, så skaber det også en følelse af at man ikke har set hele historien. Der er mere i Spiderwick-universet end vi får at se i denne film, og uanset om man har læst romanerne eller ej, så vil man sidde med følelsen af at ville vide mere, og spørge sig selv hvorfor pokker de ikke har lavet det til en miniserie for tv.
Det er enormt positivt, og et tegn på at ikke kun selve Spiderwick-universet med dets trolde, troldmænd, alfer og feer fungerer upåklageligt, mens også at selve karaktererne – børnene Jared, Simon og Mallory – er så interessante, at man gerne vil følge dem over længere tid: Filmen tager sig aldrig tid til at uddybe eller bruge (sådan rigtigt i hvert fald) Simons store kærlighed til dyr eller Mallorys fægteevner. Og selv om børnenes far gør sin entre, så udnyttes han heller ikke fuldt ud. Det samme kan siges om flere af filmens troldagtige væsner, der er så godt designet og velspillede, at man længes efter at vide mere om dem og give dem mere plads og en større rolle. I denne film er det særligt den onde Mulgaraths baggrundshistorie vi mangler at se i en større sammenhæng.
Derfor kan man også diskutere, hvor mange fortællinger, der egentlig fortælles i filmen Spiderwick-fortællingerne. Forhåbentligt kan Nickelodeon Movies grave flere fortællinger frem fra Holly Black og Tony DiTerlizzis magiske univers til et par lige så charmerende efterfølgere. Denne her skal ses og nydes med ældre børn.
······
The Spiderwick Chronicles (da. Spiderwick-fortællingerne)
Instruktion: Mark Waters
Medvirkende: Freddie Highmore, Sarah Bolger, Mary-Louise Parker, Nick Nolte m.fl.
Nickelodeon Movies, 2008
Spilletid: Ca. 96 minutter
Amerikansk dvd-distribution: Paramount
Udkommer på dansk dvd d. 14. juli
Toni DiTerlizzi og Holly Black er makkerparret bag Spiderwick-fortællingerne, en serie små romaner om tre søskendes eventyrlige opdagelser i og omkring det ældgamle Spiderwick-hus, de har overtaget efter en skør gammel tante. Nu har Nickelodeon Movies lanceret en filmatisering af intet mindre end hele serien, og selv om det strider mod alt hvad der hedder kutyme i fantasyfilmatiseringsgenren (tænk blot på den alenlange Ringenes Herre-trilogi som satte standarden for Harry Potter-filmene og alle andre derefter), fungerer det forbavsende godt.
Filmen The Spiderwick Chronicles varer godt 90 minutter og har skåret alle unødvendige sidehistorier væk for at koncentrere sig om hovedkonflikten i de små romaner. Denne serveres i et behageligt up-tempo, hvor alting synes at drive handlingen fremad. Der er en nærmest Spielberg-agtig stemning over filmen, og tankerne bringes let hen på andre fantasifulde (og uhyggelige) børnefilm – ikke mindst E.T. (1982) og Gremlins (1984), men også Den uendelige historie (1984).
Den baggrundshistorie som Black & DiTerlizzi har ganske let ved at lægge ind i romanerne, formidler filmen som en hæsblæsende montagesekvens i starten; her følger vi Arthur Spiderwick i hans arbejde med den forkætrede felthåndbog, der kortlægger alle de skjulte eventyrvæsner, der lever og bor side om side med menneskene. Ligeledes er filmen stramt komponeret i de indledende scener hvor Jared, Simon og Mallorys baghistorie flettes ind i dialogen, mens masser af setups formidles visuelt – hold f.eks. øje med Jareds ørepropper, Mallorys fægteevner og den overvældende mængde honning og tomatsauce i køkkenet. Det er godt filmhåndværk og solidt fortællemæssigt arbejde hele vejen igennem.
Freddie Highmore
Også den dobbelte hovedrolleindehaver, Freddie Highmore, der spiller tvillingerne Jared og Simon, medvirker til at filmen lykkes. Det er ikke altid uproblematisk at benytte den samme skuespiller til en tvillingerolle – ikke så meget på grund af skuespillerens evner, men mere fordi det kan distrahere publikum, der vil have en tendens til at sidde og kigge efter fejl eller problemer, der indikerer, at effekt- og klippearbejdet ikke er godt nok.
Det er derfor til filmens special effects-ensemble og Freddie Highmores store fortjeneste, at man efter de første par scener simpelthen glemmer, at Jared og Simon spilles af den samme skuespiller; samspillet mellem dem foregår nærmest umærkeligt – også fordi filmen vælger at fokusere mest på den karismatiske Jared, mens den mere nørdede Simon kommer til at spille hjælperrollen.
Det er Jareds udviklingshistorie, vi følger, og det er hans blik på forældrenes problemer, vi som publikum deler. Det er også Jareds manglende viden om netop forældrene, som filmen bruger til at skabe en gennemgående stemning af suspense og modløshed. Det giver en mere realistisk fremstilling af børn/forældre-problemer, end vi er vant til fra f.eks. Harry Potter-serien, der har for vane at iscenesætte familien Dursley på en grotesk og sorthumoristisk måde. Spiderwick-fortællingernes realistiske tilgang til karaktererne får på eleganteste vis de eventyrlige indslag til at fremstå endnu mere eventyrlige.
Begrænsningens ugunst
The Spiderwick Chronicles er en kompakt sag på max. 90 minutter, hvis vi trækker rulleteksterne fra. Og selv om det er enormt dejligt at se manuskriptforfattere, der tør skære i materialet og tilrettelægge det for filmmediet, så skaber det også en følelse af at man ikke har set hele historien. Der er mere i Spiderwick-universet end vi får at se i denne film, og uanset om man har læst romanerne eller ej, så vil man sidde med følelsen af at ville vide mere, og spørge sig selv hvorfor pokker de ikke har lavet det til en miniserie for tv.
Det er enormt positivt, og et tegn på at ikke kun selve Spiderwick-universet med dets trolde, troldmænd, alfer og feer fungerer upåklageligt, mens også at selve karaktererne – børnene Jared, Simon og Mallory – er så interessante, at man gerne vil følge dem over længere tid: Filmen tager sig aldrig tid til at uddybe eller bruge (sådan rigtigt i hvert fald) Simons store kærlighed til dyr eller Mallorys fægteevner. Og selv om børnenes far gør sin entre, så udnyttes han heller ikke fuldt ud. Det samme kan siges om flere af filmens troldagtige væsner, der er så godt designet og velspillede, at man længes efter at vide mere om dem og give dem mere plads og en større rolle. I denne film er det særligt den onde Mulgaraths baggrundshistorie vi mangler at se i en større sammenhæng.
Derfor kan man også diskutere, hvor mange fortællinger, der egentlig fortælles i filmen Spiderwick-fortællingerne. Forhåbentligt kan Nickelodeon Movies grave flere fortællinger frem fra Holly Black og Tony DiTerlizzis magiske univers til et par lige så charmerende efterfølgere. Denne her skal ses og nydes med ældre børn.
······
The Spiderwick Chronicles (da. Spiderwick-fortællingerne)
Instruktion: Mark Waters
Medvirkende: Freddie Highmore, Sarah Bolger, Mary-Louise Parker, Nick Nolte m.fl.
Nickelodeon Movies, 2008
Spilletid: Ca. 96 minutter
Amerikansk dvd-distribution: Paramount
Udkommer på dansk dvd d. 14. juli
Ingen kommentarer:
Send en kommentar