lørdag den 10. februar 2007
Cars (2006)
Sikke en bilulykke! Pixars nyeste digimationsfilm med de talende biler i samtlige roller er milevidt fra Toy Story I+II’s banebrydende succes. Det gode er at vi her får opskriften på alle tiders gode fortælling – det dårlige er at lige præcis denne helts rejse er komplet uden charme, helt idéforladt og meget skabelonagtig. En enkelt bifigur har tilstrækkeligt med kant til at filmen ikke ender som den store McDonalds-gimmick.
Min lillebror har jævnligt den sidste måneds tid haft fat i mig og spurgt om jeg har fået set Biler – den nyeste computeranimerede tegnefilm fra Disney/Pixar. Og han har nok hypet den en hel del (filmen skulle ifølge ham være et komisk mesterværk, og man skulle angiveligt sidde med konstant grineflip hele vejen igennem den), men torsdag aften lejede jeg den så i min lokale Blockbuster for at slappe af sammen med Malene oven på en temmelig hektisk uge på jobbet, og hvor Adam ydermere er startet i dagpleje, har skullet lære at sove igennem og er begyndt at kravle! Såååå … (tilbageholdt åndedræt)
Biler er ikke en god film, fordi Pixar har satset alt for entydigt på at gøre det til en god film med en klassisk fortælleskabelon uden at skele til selve konceptets originalitet og figurernes holdbarhed. Det, der holder hér, er netop fortælleskabelonen, som ganske vist har eksisteret i umindelige tider i form af myter, sagn og religiøse fortællinger, men som for alvor blev sat i system af Disneys egen mand, Christopher Vogler, tilbage i 1970erne. Vogler kaldte sin fortællemodel for “The Hero’s Journey” og præsenterede her 12 forskellige trin som enhver helt og heltehistorie (fra Star Wars over Titanic til Løvernes konge) skal passere igennem. Det er der efterfølgende kommet en række Hollywood-klassikere ud af, men det er i sagens natur også blevet til en masse mere eller mindre mekaniske film om skabelonagtige “helte” i forskellige afskygninger. Og her er Biler desværre endnu én i rækken.
Bevares, måske havde jeg skruet forventningerne op til et fuldstændigt absurd leje, måske havde jeg på forhånd lavet ligningen Pixar + Disney + humor = mesterværk, eller måske havde jeg bare glemt hvad det hele jo åbenlyst handler om – biler!
Lad os få én ting på det rene: Jeg hader motorsport (og en del andre sportsgrene faktisk, men lad nu det ligge), jeg hader rallybiler, racerbiler og biler i det hele taget. Malene og jeg ejer en dejlig lille og dejlig praktisk Toyota Yaris Verso, som vi mest af alt købte, fordi den ligner et lille sammenpresset rumskib med plads til en barnevogn. Jeg har ikke forstand på biler og får det heller aldrig. Jeg synes at 48-timers billøb i fjernsynet tangerer de langstrakte og meningsløse absurditeter i Venter på Godot – bare i høj fart og på en scene formet som et stort tomt nul! Sådan har jeg det generelt med biler og motorsport, så måske var aftenens filmvalg ikke det mest oplagte…
Nuvel, dér hvor Pixars Biler rent faktisk er rigtig god er som illustration af Chris Voglers fortælleskabelon, men så hører mine roser også op. Filmen er nemlig enormt forudsigeligt bygget op og så over-ty-de-lig i sit plot, at man har gættet filmens pointer og de humoristiske optrins funktion i denne bilhelts rejse længe før payoff. Der er absolut ingen fortællemæssige overraskelser eller twists, og det bevirker simpelthen at filmen (og dens budskab) bliver meget tom og hul. Selv filmens lærdom (fra den gamle mester til den unge helt) lader sig koge ned til et simpelt glatbanetrick om at dreje kontra under udskridning i sving. Det er letkøbt, og filmen kommer til at virke meeeeeget lang.
Bilkonceptet knirker og knager i sig selv også faretruende – nok mest fordi jeg på ingen måde køber ideen med levende biler med øjne og mund. Jeg synes, det er forceret og efterlader et hav af logiske huller, som måske særligt forældre til spørgelystne børn vil have svært ved at udfylde:
F.eks. når nu filmen handler om en verden af biler, hvori menneskene ikke eksisterer, hvorfor ligner deres verden så vores til forveksling? Hvorfor afholdes filmens retssag inde i et smukt retslokale med trægulv og kunst på væggene, når det ville være mere logisk at holde den i en garage eller en carport eller en betonhal af en eller anden slags? Og hvori består bilernes arbejde? Får de løn? Skal de selv betale for benzinen – og i givet fald hvem udvinder benzinen for dem? Er der krig mellem USA’s og Iraks biler om olien til udvinding af benzinen? Og hvilke biler finder på at lave en snorlige motorvej som går uden om filmens lillebittebondeby og skaber filmens hovedintrige? (Man skulle jo ellers tro, at det i bilernes verden ville være rigtig fedt bare at fræse derudaf så længe som muligt – det er jo ligesom det biler kan og gør; de er jo ikke superkendte for at smække dækkene op om aftenen og se fjernsyn!)
Men værst af alt er selve filmens omdrejningspunkt: Hvis den lillebittebondeby trænger til ny asfalt, hvorfor SØREN asfalterer de så ikke selv!? Hvorfor venter de på, at en udefrakommende bil uforvarende bryder loven, skaber ravage, dømmes til samfundstjeneste og således asfalterer vejen for dem!? Hvorfor gør de det ikke selv??? Det virker fuldstændigt idiotisk for mig.
Læg dertil endnu mere ulogiske detaljer som tangerer ren motorracisme: Åbenbart er der forskel på motorkøretøjer, for traktorer og mejetærskere degraderes i Biler til fjollede, umælende køer og en gal, gal tyr uden forstand, mens store lastbiler har samme intelligensniveau som personbiler. Øhhhhh… det er sjovt, at se filmens hovedperson (en racerbil ved navn Lynet McQueen og en gammel spand med fortænder, stemme, intelligens og humoristisk sans som Fedtmule) drille traktorerne og vælte dem om natten og blive forfulgt af den store uhyggelige mejetærsker, men det er også enormt forceret og viser bare, at nogen skulle have stoppet John Lasseter, allerede da han pitchede ideen.
Se hellere Dreamworks’ Over hækken som er kommet ud på dvd og Sonys Monsterhuset som kommer i næste uge. Begge film er på alle måder bedre – mere sjove, underholdende og spændende – end dette kiksede udspil fra Pixar og Disney.
PS: Jeg synes dog, at Biler er flot animeret, og Bumle / Lars Hjortshøj er ret sjov.
··
Cars (Biler)
Instruktion: John Lasseter & Joe Ranft
Medvirkende (danske stemmer): David Owe, Annette Heick, Lars Hjortshøj m.fl.
Walt Disney Pictures & Pixar Animation Studios, 1996
Spilletid: ca. 116 minutter
Dansk dvd-distribution: Buena Vista Home Entertainment
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg synes faktisk, at det er en sjov og god film for børn. Mine unger elsker den. Der er mange morsomme detaljer og det er en god historie. Jeg kan godt lide det hele ved filmen.
SvarSletTak for din kommentar, anonyme læser.
SvarSletCars og Cars 2 er de Pixar-film som jeg bryder mig mindst om, selv om begge mine drenge også ELSKER dem. Til gengæld holder hele familien MEGET af Toy Story-trilogien. Den er fantastisk! :)
Og hvis du er glad for Disney-tegnefilm, så klik endelig videre over til http://www.tegnefilmpodcast.blogspot.com. Der er mere guf om håndtegnede tegnefilm. :)
SvarSletNu nævner du filmens omdrejningspunkt, asfalten. Jeg vil mene du har misset dette omdrejningspunkt. Lynet ødelægger jo asfalten, da han bliver jagtet af sheriffen. Han bliver dømt til at reparere det netop i ovennævnte retssal.
SvarSlet/Jesper