søndag den 16. august 2015

Insurgent (2015)


Insurgent
Instruktion: Robert Schwentke
Medvirkende: Shailene Woodley,
Theo James, Ansel Elgort m.fl.
Summit Entertainment, 2015

 _ _ _ _ 

Insurgent er næste kapitel i Divergent-serien og den fortsætter lige præcis der hvor første film slap. De unge divergenter, Tris og Four, flyver rundt mellem de forskellige faktioner i håbet om at komme den onde Intelligentsia-isdronning til livs. Og ja, det her (post)apokalyptiske samfunds opbygning og problemer er præcis lige så fjollede og ulogiske som de var i første film. Alligevel formår Insurgent at køre historien længere ud på et sidespor. Selv om der er en god portion actionscener, så er de langt fra nok til at løfte filmen op fra dens middelmådige Hunger Games-kopistatus.



Insurgent udkom på dansk blu-ray fra Nordisk Film d. 6. august. Der er følgende ekstramateriale på skiven — det hele er meget overfladisk og skøjter hen over mange forskellige elementer i filmen:

  • Kommentarspor med filmens producenter, Douglas Wick og Lucy Fisher
  • From Divergent to Insurgent (mini-featurette om forskellen på de to film, 5:07 min.)
  • The others: Cast and Characters (mikro-featurette om nye karakterer, 3:38 min.)
  • The train fight unlocked (mikro-featurette om togscenen, 3:59 min.)
  • The Peter Hayes story (mikro-featurette om den onde Peter-karakter, 2:38 min.)
  • Divergent: Adapting Insurgent to the screen (mikro-featurette om forskellen på bog og film, 3:58 min.)
  • Veronica Roth: Tell All (rygklapper-featurette om den unge forfatter bag Insurgent, 17:35 min.)
  • Insurgent in style (mini-featurette om de forskellige faktioners kostumer, 9:14 min.)
  • Simulations: The Next Level (featurette om de visuelle effekter, 19:45 min.)
  • Marketing Gallery (PR-materiale bestående af: sneak peeks, promotional making-of, HBO First Look, image gallery, samlet spilletid: 20:21 min.)
  • Ingen kommentarer:

    Send en kommentar