Paranoiaen breder sig i denne nye danske thriller af Heisterberg og Kragh-Jacobsen, men filmen ender som en tandløs kritik af det voksende overvågningssamfund. Den politiske bredside, som der lægges op til, er kun en simpel MacGuffin for en lille detektivhistorie med et par effektive suspense-scener. Anders W. Berthelsen spiller med en anelse mere kant, end vi er vant til, og det gør både ham og filmen mere interessant.
Dansk film har de seneste år prøvet at gøre særligt DR’s tv-serier kunsten og succesen efter: At kombinere engelske/amerikanske genrer med et dansk miljø, danske karakterer og dansk stemning. Vi har fået fantastiske krimiserier som Rejseholdet og Forbrydelsen – men også den overvurderede og noget mindre vellykkede Ørnen. Dansk film har overført tankerne til f.eks. den nærmest amerikansk-danske gyser Cecilie og det spielberg’ske actioneventyr De fortabte sjæles ø – og selv om netop disse har været med til at føre dansk film ad nye veje, så er der (efter amerikansk målestok) tale om middelmådige forsøg i en genre, hvor dansk film stadig har meget at lære.
Begge film havde manuskript af Rasmus Heisterberg, der også har en finger med i spillet på den nye såkaldte politiske thriller, Det som ingen ved instrueret af Søren Kragh-Jacobsen. Filmen minder på mange måder om Heisterberg og Nicolaj Arcels effektive Christiansborg-thriller, Kongekabale, men Alt det som ingen ved bliver desværre mere rodet fortalt – og det går ud over thrillerens obligatoriske fortælletricks: suspense og surprise.
Kongekabale light
Filmens set up er ganske medrivende: Thomas Deleuran (spillet af dansk films tilsyneladende eneste mandlige hovedrolleindehaver, Anders W. Berthelsen) mister sin søster i noget, der ligner en drukneulykke, men som viser sig at være en regulær likvidering foretaget af politiske kræfter, der vil dække over fortidens synder. Så simpel og klichefyldt er filmens konspirationsteori. Meget hurtigt afsløres det, at der er et usundt forhold mellem Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, men mest af alt bunder konspirationen i den uhygge, som den lige så klichefyldte casting tilfører: Modbydelige Henning Jensen er den lige så modbydelige øverstbefalende Lange-Erichsen, mens Torben Jensen leverer telefontrusler til uskyldige Anders W. Berthelsen.
Det som ingen ved bliver dermed kun en fattig udgave af Kongekabale, der havde punch nok til at udpege spillerne i de politiske magtkampe på Christiansborg og sætte hele spindoktor-branchen på landkortet. I Søren Kragh-Jacobsens film bliver PET og FE og hele den politiske afsløring blot til en simpel MacGuffin, der skal sætte historien på skinner. Der dykkes aldrig ned i konflikten, så den bliver interessant for publikum, og der burde jo ellers være rigeligt at revse i vort vesterlandske samfund.
Når det så er sagt, så skal også nævnes, at filmen i flere scener faktisk formår at gøre de bedste amerikanske thrillers kunsten efter. Af de absolutte højdepunkter er en fantastisk suspensefyldt scene til en gymnastikopvisning, hvor Thomas Deleuran opdager, at han bliver aflyttet, og en ganske makaber scene på en uhyggelig badeanstalt ved nattetide. Her træder Heisterberg og Kragh-Jacobsen direkte ind i Hitchcocks fodspor, og begge scener hører til blandt højdepunkterne i dette års danske film.
Den snævre fortælling
Som nævnt er filmens hovedproblem at den bygger på en klichefyldt casting, hvor man aldrig er i tvivl om hvem der er gode og hvem der er onde. Denne mangel hænger uløseligt sammen med den måde historien bliver fortalt på med Thomas Deleuran som den subjektive fortæller. Det er ham og hans historie, vi følger, og selv om det giver et par fine overraskelser og twists, trækkes uhyggen relativt hurtigt ud af filmen, fordi vi som seere aldrig får den dér ekstra viden, som er så nødvendig, hvis vi skal føle den helt store suspense og indlevelse på vegne af hovedpersonen. Det bliver desværre ret distanceret fordi vi ikke får lov til at tænke og digte med selv, men hele tiden blot skal følge (og dermed acceptere) Thomas Deleurans reaktioner.
Filmen er på denne måde for det meste skåret som en fortælling, hvori vor antihelt blot reagerer på mere ondsindede kræfters lumske planer uden at opnå speciel større indsigt i disse planer eller komme nærmere en løsning af konflikten. Det er dybt frustrerende. Men et par gange brydes der med denne fortælleform – ved at gøre netop hovedpersonen mere aktiv og detektivagtig, som i Kongekabale – men den fraviger lige så hurtigt igen. Det ender desværre med at blive faretruende tæt på ufrivilligt komisk, når Torben Jensen ringer op og truer sig til endnu en reaktion fra Anders W. Berthelsen.
Ved at følge hele historien fra den uskyldige hovedpersons synsvinkel kan Heisterberg og Kragh-Jacobsen desværre også helt undgå at komme med politiske bredsider og vise hvem det er der sidder og belurer os alle sammen via skjulte kameraer, mikrofoner og telefoner. Det store selvbesungne tema om overvågningssamfundet ender dermed at blive en påklistret gimmick, der sagtens kunne undværes.
Slutningen (efter stort set alle omkring Thomas Deleuran er døde på den ene eller anden måde) virker letkøbt og falsk med dens kys og kram.
······
Det som ingen ved
Instruktion: Søren Kragh-Jacobsen
Medvirkende: Anders W. Bethelsen, Maria Bonnevie, Ghita Nørby m.fl.
Nimbus Film, 2008
Spilletid: Ca. 99 minutter
I danske biografer lige nu
Ingen kommentarer:
Send en kommentar