Godt forsøgt… Det seneste danske genreforsøg ud i den amerikanske gysertradition er både stemningsfuld og voksenseriøs, og den skrøbelige titelrolle som Cecilie spilles fremragende af Sonja Richter. Men plottet er desværre også ganske uopfindsomt og ender med at ligne et ripoff af Dennis Jürgensen & Martin Schmidts Bag det stille ydre (2005).
Siden Ole Bornedal lavede den meget Hollywood’ske psykogyser Nattevagten og Lars von Trier og Morten Arnfred brød alle Hollywoods regler med tv-serien Riget (begge fra 1994), har danske filmproducenter og -instruktører vovet at kaste sig ud i gysergenren men uden samme fornemmelse for genren. Og uden på nogen måde at matche disse danske nyklassikere.
Fra tid til anden hører man den påstand, at det kræver rigtig meget arbejde at lave en gyser, og det har danske instruktører og manuskriptforfattere svært ved at indse; det kræver, at man kender genrens formulariske kneb og tricks, og har set et hav af gyserfilm, så man ved hvad man har med at gøre. Man skal kende bagkataloget, og så skal plottet og manuskriptet ellers slibes til, så man kan få sparket så mange kneb og tricks ind i sin film, som muligt.
Baseret på de sidste ti års danske gyserfilm vil jeg tillade mig at foreslå en helt anden fremgangsmåde: Regel nr. 1 må være at hvis man som filminstruktør eller manuskriptforfatter bliver nødt til at se filmhistoriens bedste gyserfilm for at blive inspireret til sin egen – ja, så skal man nok ikke lave en gyser, for så ender det med at blive temmelig forceret. Om det i virkeligheden også skyldes vort filmstøttesystem, hvor et hav af konsulenter og manuskripttroldmænd skal give sit besyv med til den endelige produktion og dermed ender med at forfladige et intuitivt spændende og originalt plot – det ved jeg ikke, men engang imellem strejfer tanken.
Åndernes verden
Hans Fabian Wullenwebers Cecilie føjer sig fint til resten af de sidste ti års danske gysere. Den er spændende og dygtigt lavet; den har flotte special effects-kameragange og fantastiske drømmesekvenser som ville være utænkelige i Danmark for ti år siden; dens persontegning af titelrollen er hudløs og Sonja Richter er fantastisk i rollen som Cecilie, og den ekstreme brug af colourgrading gør filmen lækker og professionel at se på.
Men lige så meget som filmens overflade er poleret, og plottet er veltilrettelagt, lige så uoriginal er filmen også. For manuskriptet står Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, og de to er gået på strandhugst i Dennis Jürgensen & Martin Schmidts Bag det stille ydre, der blot har to år på bagen – og Jürgensen & Schmidt gik selv på strandhugst i Robert Zemeckis’ What Lies Beneath, der har syv år på bagen – og Zemeckis deklarerede selv sin film som én stor reference til suspensemesteren Alfred Hitchcock!
Den totalt udvandede historie i Cecilie er kort fortalt at et københavnerpar flytter på landet, fordi konen, Cecilie, har haft et nervøst sammenbrud. Hun er folkeskolelærer og har fået job på den lokale skole; manden er sådan en strømlinet laptop-fyr der bare vil have hende fikset op, så hun ikke er psykisk ustabil mere. Men så begynder Cecilies mareridt at vende tilbage i form af meget livagtige drømme om mordet på en teenagepige ved navn Camilla, der tilfældigvis boede i huset. Og lige så langsomt går det op for Cecilie, at den afdøde Camilla vil i kontakt med hende og fortælle hende noget…
Det er symptomatisk for Cecilie, at dens mest overraskende og originale indfald er en direkte, verbal hilsen til Heisterberg & Arcels egen Kongekabale i form af den scene, hvor Cecilies rare psykiater (spillet af Anders W. Berthelsen) siger til den detroniserede psykiater med speciale i det okkulte (Lars Mikkelsen): ”Lang tid siden...”
Special Effects in Danish
Hvad Cecilie mangler i originalitet og plot har den til gengæld i nogle (for dansk films vedkommende) overrumplende special effects: Først og fremmest badeværelsesscenen, hvor vandrørene fryser til is, Cecilie glider ned under vandets overflade og ind i drømmeverdenen og i en vintermørk sø prøver at banke sig vej igennem isens overflade. Det er en umådelig flot sekvens, der hænger godt sammen med filmens tematiske brug af is og kulde. (Og der er tilsyneladende brugt mange special effects-penge på at få virkelighedens september-måned til at ligne en forfrossen februar.)
Ligeledes må nævnes den flotte travelling, der indleder filmen, hvor kameraet svæver hen over villavejen, igennem side- og forruden på en bil og videre op af en havegang og igennem gelænderet på en trappe. En lignende snydetravelling har vi , da kameraet følger Sonja Richter ind i husets entre og rundt om et hjørne ind i stuen og så tilbage til entreen, der på få sekunder fuldstændig har skiftet udseende, på trods af at der ikke er noget synligt klip. Det er dejligt at se en dansk film kaste sig ud i disse småambitiøse lækkerier, og det tilfører filmen en højere production value, end vi er vant til. Men disse visuelle detaljer er også ren overflade – de er set 100 gange før, bedre udført og i mere avanceret forklædning. De tilfører ikke det uoriginale plot noget som helst ekstra.
På grund af sin production value, sin hovedrolleskuespiller og sin suspenseskabende stemning ender Cecilie med at være en bedre film end Bag det stille ydre – ligesom Jannik Johansens skæbnetunge Mørke (2005) er en langt bedre end Cecilie.
······
Cecilie
Instruktion: Hans Fabian Wullenweber
Medvirkende: Sonja Richter, Claus Riis Østergaard, Anders W. Berthelsen
Nimbus Film, 2007
Spilletid: ca. 92 minutter
Dansk dvd-distribution: Nordisk Film
Ingen kommentarer:
Send en kommentar