Et eller andet uhyggeligt og uforklarligt er sket! Mystiske kræfter er løbet løbsk, og folk flygter i hobetal fra truslen! Og vi taler ikke om planter og træer, der påvirker menneskeheden til at begå selvmord. Vi taler om M. Night Shyamalan seneste film – et nærmest fuldkomment makværk med den tåbelige titel The Happening.
Jeg tror ikke, jeg er den første til at komme med denne forudsigelse, men lad mig så bare gentage: M. Night Shyamalans karriere som selvkørende film-auteur-instruktør stopper med The Happening. Det er i forvejen utroligt at skiftende filmselskaber stadig giver ham carte blanche siden den fabelagtige debut The Sixth Sense (1999) og den efterfølgende deroute. Fem film senere (ja, kun fem!) er det gået voldsomt ned ad bakke for den 38-årige filmnørd, der allerhelst vil være vor tids Alfred Hitchcock, men som alligevel har haft kritisk sans til at holde sig uden for The Happening.
Det, der fungerer
Lad mig starte med de få positive aspekter ved filmen: Anslaget er godt og fængende med mystik og drabelig ironi. Det fungerer rigtig fint, at vi ser små scener med bifigurer, der alle rammes af denne uforklarlige trang til at slå sig selv ihjel. Særligt scenen, hvor bygningshåndværkere kaster sig ud fra stilladserne, og scenen med pistolen, der samles op igen og igen af søvngængeragtige mennesker offscreen er smukt iscenesat og eksekveret.
Og filmen er kort med sine godt 80 minutters spilletid.
Det, der ikke fungerer #1: Den formanende – men campede – pegefinger
Overordnet set er The Happening en katastrofefilm, der handler om naturens hævn over menneskeheden. Træer og planter begynder at udskille et giftstof der lammer menneskets selvopholdelsesdrift, hvorefter alle som en begår selvmord. Denne grundlæggende idé er så økologisk, hellig og formanende, at man bliver træt, da teorien afsløres af en tegneserieagtig gartneribondeknold med hang til hotdogs, allerede inden vi har rundet 30 minutters spilletid. Men ideen bringer også tankerne hen på campede katastrofefilm om naturen, der går amok – tænk på de mange fjollede plagiater efter Hitchcocks The Birds (1963); vi har set masser af film om bl.a. rotter, slanger, frøer osv. der på grusom vis har overmandet menneskeheden – nu er det planternes tur! Denne på én gang campede og formanende pegefinger vil intet voksent menneske kunne tage seriøst.
M. Night Shyamalans evne til at iscenesætte truslen fra planter og træer gør problemet endnu større: Her har tilsyneladende kun været én mulighed: Vind! Når det blæser i filmen, så gælder det om at få benene på nakken, for så spreder planterne og træernes giftstoffer sig i luften. Filmisk skal vinden selvfølgelig fungere som et varsel, men Shyamalan gør sig aldrig umage med at få vinden, træerne og planterne til at virke levende eller faretruende – alting ser voldsomt ordinært eller realistisk ud, undtagen når hovedpersonerne så kan løbe stærkere end og undslippe vinden! Og så er der jo det helt essentielle spørgsmål, som BBC’s barske filmanmelder, Mark Kermode, allerede har stillet: Hvad får det til at blæse op? Hvor kommer vinden fra? Er det træerne og planterne, der får det til at blæse? Gud? Eller bare er det bare gentagne superuheldige vejrfænomener?
Det, der ikke fungerer #2: De små – men åh så vigtige – ting
Ud fra den kritik jeg havde hørt på forhånd, regnede jeg med, at The Happening ville have problemer med plottet, men at, hvis man gjorde sig umage og deponerede hjernen i døren til biografen, så ville man få en ganske hæderlig filmoplevelse med spænding og gys. Men instruktøren har langt større filmtekniske problemer at slås med her.
Ganske vist hedder filmens fotograf Tak Fujimoto (der også har fotograferet mesterværker som Silence of the Lambs (1990) og førnævnte The Sixth Sense), men man får flere gange en mistanke om, at filmoptagelserne er blevet klippet om efter et helt nyt storyboard efter Shyamalans første udgave: Der er helt elementære kontinuitetsproblemer i klipningen og umotiverede hop fra halvtotaler til ultranære. Der er endda indstillinger, hvor det lyder som om Mark Wahlberg og Zooey Deschanel reagerer helt meningsløst. I andre scener skifter stemningen totalt fra den ene indstilling til den næste. Særligt deres evner som pseudoforældre for en lille pige skifter skræmmende hurtigt fra omsorgsfuldt til omsorgssvigtende. Konstruktionen af visse scener og den ledsagende dialog leder sågar tankerne hen på spoofgenren. Shyamalan har med andre ord problemer med det helt grundlæggende filmhåndværk, og ind i mellem tager man sig i at slå en høj latter op over ikke kun plottets mens også æstetiske tåbeligheder.
Derfor. Man skal ikke se The Happening for at se et mesterværk – man skal se den og spotte alle de fortællemæssige og æstetiske fejl, man kan stoppe ind i en multimillion-mainstreamfilm fra Hollywood. Og man skal se den for at se lige præcis den film som stoppede M. Night Shyamalans auteur-karriere med et brag.
······
The Happening
Instruktion: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Mark Wahlberg, Zooey Deschanel, Ashlyn Sanchez
UTV Motion Pictures, 2008
Spilletid: Ca. 87 minutter
I danske biografer lige nu!
Billedet er lånt fra filmens danske distributør 20th Century-Fox.
Filmens danske hjemmeside findes her: the happening filmen.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar