Engelsk gyserfilms store klassiker matcher flere steder stadig sine moderne efterkommere i krybende overnaturlig uhygge. Dead of Night blev den første antologifilm og var på sin tid et økonomisk sats, for sådan havde man aldrig grebet gysergenren an før.
England har en stolt gyserfilmstradition: I 1960erne genopfandt Hammer Films de gamle gotiske gysere med f.eks. Dracula og Frankenstein i kulørte kostumedramaer og få men modige splattereffekter og senere lidt erotisk lir. Et andet engelsk filmselskab, Amicus, specialiserede sig i antologifilm med små gyselige fortællinger fra bl.a. E.C.-tegneserierne Tales from the Crypt og The Valut of Horror.
Selve grundstenen til antologigysergenren blev lagt af de engelske Ealing Studios med filmen Dead of Night, der har hele fire instruktører på creditlisten og leverer 5-6 små historier af forskellig kvalitet. Gyserfortællingerne centreres alle om skismaet mellem overnaturlige begivenheder og psykens ustabilitet jf. psykoanalysen og Freud, og dette sættes i relief af filmens rammehistorie om en drøm, der udvikler sig til et mareridt.
Dead of Night tager udgangspunkt i arkitekten Walter Craigs besøg i en idyllisk landejendom. Han er inviteret under det påskud at indehaveren ønsker at bygge om, men det viser sig hurtigt, at Craig har besøgt stedet før – i en drøm. Han husker de fem øvrige gæster, der er forsamlet og han begynder at forudsige begivenhederne. Det ansporer gæsterne til at fortælle om overnaturlige oplevelser de har været ude for – fra spøgelser over troldspejle til uhyggelige bugtalerdukker. Alt imens prøver psykologen Dr. van Straaten at slå historierne hen med videnskabelige forklaringer og teorier a la Freud. Men det er de små fortællinger, der er kernen i filmen.
Grundstenen
Set med nutidens øjne er filmens største force også dens største svaghed: Dead of Night dannede som nævnt skole for antologifilm og sågar også tv-antologiserier som f.eks. Alfred Hitchcock Presents, der bruger samme ironiske tone og form for uhygge. Ligeledes med de små overnaturlige beretninger, der er blevet stjålet og plagieret i filmens verden lige siden. Derfor vil flere af historierne i Dead of Night virke enormt klichéfyldte på et nutidigt publikum – især slutningen, der er blevet så fortærsket, at det ville være utænkeligt at lave en tilsvarende udgang på en moderne gyserfilm.
Derfor er det også fantastisk at to-tre af historierne faktisk stadig kan skabe uhygge og suspense, der kan matche de moderne udgaver. Her tænker jeg på den korte historie om børnenes gemmeleg ved en julefest, hvor en af pigerne møder en lille dreng i en glemt afkrog af det store gods; på historien om det forheksede spejl, der tager magten fra dets ejer; og endelig – filmens absolutte højdepunkt – Jekyll/Hyde-historien om den uhyggelige bugtalerdukke, Hugo, og hans ejer. De tre rummer en drømme/mareridtsagtig atmosfære, skabt med stemningsfulde dekorationer, lyssætning, sære kameravinkler og underlægningsmusik, der hæver denne engelske film op til klassikerniveau. Filmens brug af ekspressionisme eskalerer gradvist i rammehistorien, og Dead of Night slutter med et fornemt mareridt af et klimaks, hvor alle fortællingerne blandes sammen.
Ældet med ynde
En anden ting, der også fungerer optimalt den dag i dag er den tørre ironi og let opløftede stemning af britisk stiv overlæbe, der er en gennemgående del af Dead of Night. Flere af de små historier foregår i et historisk England, der bringer tankerne hen på detektivhistorier om Sherlock Holmes, der netop også handler om borgerskabets forsøg på at opretholde en facade og detektivens rationelle forklaring på tilsyneladende overnaturlige begivenheder.
Én fortælling stritter i en helt anden retning end resten af filmen, nemlig historien om de to golfspillere der sætter deres livs kærlighed på højkant. Taberen drukner sig i en sø efter nederlaget og vender tilbage som et venligt men påtrængende spøgelse. Her bliver filmen så bizar og campet, at også 1940ernes publikum må have undret sig over dette stilskift til en nærmest revyagtig komik.
Men bortset fra det er Dead of Night absolut seværdig og for alle os gyser/filmnørder spændende at gå på opdagelse i.
Man tør slet ikke tænke på hvordan dansk film så ud i 1945…
······
Dead of Night (da. Nattens mysterier)
Instruktører: Alberto Cavalcanti, Charles Chrichton, Basil Dearden og Robert Hamer
Medvirkende: Mervyn Johns, Frederick Valk, Michael Redgrave m.fl.
Ealing Studios, 1945
Spilletid: Ca. 103 minutter
Amerikansk dvd-distribtuion: Anchor Bay Entertainment
Ingen kommentarer:
Send en kommentar