På glatis. Den nye maskulinitetskomedie med Will Ferrell er ikke nær så skarp og stram som den fabelagtige Talladega Nights. Her er fimsede isskøjtedansere, men de humoristiske højdepunkter topper med de homoseksuelle gnidninger og misforståelser. Blades of Glory er forbavsende pæn og ordinær.
Mød den megamaskuline Chazz Michael Michaels. Mød personifikationen af løse håndled, Jimmy McElroy. De er begge isskøjtedansere, og nu tvinger vi dem til at danse sammen for at kickstarte deres karriere igen. Det er i al sin slående enkelhed plottet i Blades of Glory.
Will Ferrell spiller den brovtende, erfarne og dameglade Michaels, mens John Heder spiller den duksede, uerfarne og generte McElroy. Så på papiret er det da sjovt. Hylesjovt. Men manuskriptet og filmen svinger sig aldrig op på de højder. Her de to mandlige isskøjtedanseres ømme pardans i stramtsiddende og fjollede dragter et komisk højdepunkt på grund af de overtydelige homoseksuelle undertoner. Men resten af filmen er frygteligt ordinær og gennemsnitlig. Og derfor en skuffelse – ovenpå Talladega Nights.
Will Ferrell i spændetrøje
På Talladega Nights hed instruktøren Adam McKay, der også havde skrevet og udviklet manuskriptet sammen med Will Ferrell. Det skænkede jeg ikke en tanke, da jeg så den for et par måneder siden, men i sammenligning med denne sportsfilm bliver gnisterne og inspirationen mellem McKay og Ferrell enormt tydelig. Det samme gør kvaliteten i deres samarbejde.
I Blades of Glory er det kreative makkerskab i Josh Gordon og Will Speck noget mere frugtesløst. Will Ferrell har ikke været inde over manuskriptet, og filmen udnytter slet ikke hans talent for improvisation overhovedet. På den måde bliver resultatet meget ufarligt og konformt. Der er en mangel på jokes og sjove scener, simpelthen fordi John Heder – eller måske snarere hans karakter – ikke er særlig sjov. (Det vender vi tilbage til.)
Værst er det dog, at Will Ferrell her er reduceret til den sjove og modvillige hjælper, og man mærker, at han har fået besked på at holde sig i baggrunden og forholde sig roligt. Bevares: Han er til stede og langt den sjoveste af de to isskøjtedansere, når han tæver den lille John Heder rundt i manegen og udspyr sine mandschauvinistiske svinestreger til højre og venstre. Men hans plotlinje bliver væk midtvejs og han reduceres til et kastreret sidekick. Øv!
En udviklingshistorie
Ca. halvvejs satser Blades of Glory entydigt på at fortælle historien om den forældreløse Jimmy McElroy og afdække hans udviklingshistorie og hvordan han får pigen og medaljen til sidst. Der ændrer filmen markant karakter og bliver en feel-good-fornøjelse frem for en satirisk og plathumoristisk gengivelse af de to mænds problemer med den bøssede par-isdans. Det er også her, at filmen udpeger modstanderne i dens aktantmodel, og hvor Will Ferrell placeres entydigt på hjælpersiden frem for at kampen mellem de to mænd får lov til at fortsætte til 2. plotpoint.
Oven i købet er historien om McElroy sært kedelig, måske fordi John Heder selv virker enormt kedelig og passiv i store dele af filmen, hvor det er henholdsvis pseudo-faren, træneren og dansepartneren der styrer showet. Ting sker bare rundt om ham, og McElroy står nærmest bare i vejen og lader historiens udvikling føre sig med.
Det er OK men ikke godt nok, når man ser hvad både Heder og Ferrell ellers har lavet. Så må man gerne satse højere, så vi får lidt skøjtegnister mellem de to hovedpersoner. Blades of Glory minder faktisk om en af de ufarlige komedier med Chevy Chase eller John Candy fra 80erne – og det er tiden altså løbet fra. Selv om de da er meget hyggelige og sjååååve...
······
Blades of Glory
Instruktion: Josh Gordon & Will Speck
Medvirkende: John Heder, Will Ferrell, Will Arnett
DreamWorks, 2007
Spilletid: Ca. 89 minutter
Engelsk dvd-distribution: DreamWorks
Mød den megamaskuline Chazz Michael Michaels. Mød personifikationen af løse håndled, Jimmy McElroy. De er begge isskøjtedansere, og nu tvinger vi dem til at danse sammen for at kickstarte deres karriere igen. Det er i al sin slående enkelhed plottet i Blades of Glory.
Will Ferrell spiller den brovtende, erfarne og dameglade Michaels, mens John Heder spiller den duksede, uerfarne og generte McElroy. Så på papiret er det da sjovt. Hylesjovt. Men manuskriptet og filmen svinger sig aldrig op på de højder. Her de to mandlige isskøjtedanseres ømme pardans i stramtsiddende og fjollede dragter et komisk højdepunkt på grund af de overtydelige homoseksuelle undertoner. Men resten af filmen er frygteligt ordinær og gennemsnitlig. Og derfor en skuffelse – ovenpå Talladega Nights.
Will Ferrell i spændetrøje
På Talladega Nights hed instruktøren Adam McKay, der også havde skrevet og udviklet manuskriptet sammen med Will Ferrell. Det skænkede jeg ikke en tanke, da jeg så den for et par måneder siden, men i sammenligning med denne sportsfilm bliver gnisterne og inspirationen mellem McKay og Ferrell enormt tydelig. Det samme gør kvaliteten i deres samarbejde.
I Blades of Glory er det kreative makkerskab i Josh Gordon og Will Speck noget mere frugtesløst. Will Ferrell har ikke været inde over manuskriptet, og filmen udnytter slet ikke hans talent for improvisation overhovedet. På den måde bliver resultatet meget ufarligt og konformt. Der er en mangel på jokes og sjove scener, simpelthen fordi John Heder – eller måske snarere hans karakter – ikke er særlig sjov. (Det vender vi tilbage til.)
Værst er det dog, at Will Ferrell her er reduceret til den sjove og modvillige hjælper, og man mærker, at han har fået besked på at holde sig i baggrunden og forholde sig roligt. Bevares: Han er til stede og langt den sjoveste af de to isskøjtedansere, når han tæver den lille John Heder rundt i manegen og udspyr sine mandschauvinistiske svinestreger til højre og venstre. Men hans plotlinje bliver væk midtvejs og han reduceres til et kastreret sidekick. Øv!
En udviklingshistorie
Ca. halvvejs satser Blades of Glory entydigt på at fortælle historien om den forældreløse Jimmy McElroy og afdække hans udviklingshistorie og hvordan han får pigen og medaljen til sidst. Der ændrer filmen markant karakter og bliver en feel-good-fornøjelse frem for en satirisk og plathumoristisk gengivelse af de to mænds problemer med den bøssede par-isdans. Det er også her, at filmen udpeger modstanderne i dens aktantmodel, og hvor Will Ferrell placeres entydigt på hjælpersiden frem for at kampen mellem de to mænd får lov til at fortsætte til 2. plotpoint.
Oven i købet er historien om McElroy sært kedelig, måske fordi John Heder selv virker enormt kedelig og passiv i store dele af filmen, hvor det er henholdsvis pseudo-faren, træneren og dansepartneren der styrer showet. Ting sker bare rundt om ham, og McElroy står nærmest bare i vejen og lader historiens udvikling føre sig med.
Det er OK men ikke godt nok, når man ser hvad både Heder og Ferrell ellers har lavet. Så må man gerne satse højere, så vi får lidt skøjtegnister mellem de to hovedpersoner. Blades of Glory minder faktisk om en af de ufarlige komedier med Chevy Chase eller John Candy fra 80erne – og det er tiden altså løbet fra. Selv om de da er meget hyggelige og sjååååve...
······
Blades of Glory
Instruktion: Josh Gordon & Will Speck
Medvirkende: John Heder, Will Ferrell, Will Arnett
DreamWorks, 2007
Spilletid: Ca. 89 minutter
Engelsk dvd-distribution: DreamWorks
Ingen kommentarer:
Send en kommentar