onsdag den 7. oktober 2015

Good Kill (2014)


Good Kill
Instruktion: Andrew Niccol
Medvirkende: Ethan Hawke, Bruce
Greenwood, Zoë Kravitz, January
Jones m.fl.
Voltage Pictures, 2014

 _ _

Good Kill har Ethan Hawke og Zoë Kravitz på rollelisten som to dronepiloter der bor i USA men lever af at bombe militære mål i Mellemøsten Det rejser en masse moralske spørgsmål i forhold til, hvordan man bør føre krig, og hvor stor forskel der egentlig er på os og terroristerne, når alt kommer til alt. Det er en spændende og væsentlig diskussion, og Good Kill starter også som en rigtig spændende og væsentlig film — men den viser sig også at være lige lovlig firkantet, og så lægger den aldrig skjul på sit politiske budskab, som den med alle midler prøver at overbevise os om.



Good Kill udkommer på dansk blu-ray fra Scanbox d. 8. oktober. Der er følgende ekstramateriale på skiven:

  • Behind the scenes (mini-featurette med interviews om filmens tilblivelse, 15:01 min.)
  • 5 trailers for andre Scanbox-titler


  • tirsdag den 6. oktober 2015

    Spy (2015)


    Spy
    Instruktion: Paul Feig
    Medvirkende: Melissa McCarthy,
    Jude Law, Jason Statham, Rose
    Byrne m.fl.
    Chernin Entertainment, 2015

     _ _

    Spy er en gakket spionkomedie med Melissa McCarthy, Jude Law og Jason Statham. De spiller CIA-agenter på slap line, der på forskellig vis og med forskelligt held skal opspore og stoppe en atombombe. Men plottet er egentlig evigt ligegyldigt — det hele handler om vovede jokes, slapstick-komik, masser af grimme bandeord og en erigeret penis eller to. Spy er en fuldstændig forudsigelig James Bond-pastiche, men der er tilpas doser actionfyldt skæg og ballade til at underholdningen er hjemme. Jason Stathams actionmands-selvironi er fantastisk — han er den egentlige stjerne i Spy.



    Spy udkommer på dansk blu-ray fra 20th Century Fox d. 8. oktober. Der er følgende ekstramateriale på skiven — stort set det hele handler om slettede scener eller bloopers. Noget af det er sjovt, andet er pinagtigt:

  • Commentary track
  • How Spy was made (8 mikro og mini-featurettes som går bag om kameraet på filmen, ialt 52:46 min.)
  • Redacted scenes (3 slettede scener, ialt 3:13 min.)
  • Classified alternate scenes (15 alternative/forlængede scener, ialt 31:51 min.)
  • Top secret gag reel (bloopers, 6:39 min.)
  • Extra top secret behind-the-scenes gag reel (flere bloopers, 3:43 min.)
  • Director of intelligence Feig makes the cast do his bidding (Paul Feig instruerer skuespillerne i random one-liners og jokes — meget sjovt! — 8:53 min.)
  • Susan and her men (små klip fra filmen og slettede klip fra filmen, 8:18 min.)
  • Super villain Rayna can't keep it together (endnu flere bloopers med Rose Byrne, 5:05 min.)
  • Super vermin (slettede klip med mus, 1:34 min.)
  • The many deaths of Anton (forskellige one-liners ifm. Antons død, 00:57 min.)
  • The trouble with covers (endnu flere bloopers igen, 2:28  min.)
  • The great Rick Ford (flere slettede scener med Jason Statham, 3:42 min.)
  • For your eyes only: Jokes-a-plenty (endnu flere slettede scener og jokes, 13:25 min.)
  • The handy world of spies (endnu endnu flere bloopers, yay!, 1:52 min.)
  • Speaking is an art form (fortsat blooper-palooza, 1:57 min.)
  • Super villains of the animal world (bloooooooopers igen igen, 2:19 min.)
  • Gallery (slideshow med 30 fotos)
  • Theatrical trailer (1:52 min.)
  • torsdag den 1. oktober 2015

    The Avengers (2012)


    The Avengers
    Instruktion: Joss Whedon
    Medvirkende: Robert Downey Jr.,
    Chris Evans, Mark Ruffalo m.fl.
    Marvel Studios, 2012

    ★ _ _ _ _

    The Avengers er en mastodont af en superheltefilm! Her skal vi have samlet de mange tråde fra de mange andre Marvel-film om Ironman, the Hulk, Thor og Captain America. Og måske netop derfor føles The Avengers meget tung og uelegant. Der er godt nok smæk for skillingen og flere set pieces, hvor superheltene slås mod hinanden og mod horder af intergalaktiske alens. Men filmen varer stadig 140 minutter — og den føles alt for lang, alt for pompøs og aldrig frisk og ubesværet.



    The Avengers er lige blevet genudgivet i forbindelse med at opfølgeren Age of Ultron også er udkommet på dansk blu-ray. Begge film blev udgivet samlet i en lille papæske fra Disney d. 17. september. Der er følgende ekstramateriale til The Avengers — alt er tekstet på dansk:

  • Deleted & extended scenes (8 scener, ialt 14:59 min.)
  • Item 47 (Marvel-kortfilm der foregår et par uger efter Avengers, 11:20 min.)
  • A visual journey (mini-featurette med interviews, 6:28 min.)
  • Gag reel (4:05 min.)